Salme 55
1 (Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,
`In Ebreu thus, To victorie in orguns, the lernyng of Dauid. `In Jeroms translacioun thus, To the ouercomer in salmes of Dauid lernid. God, here thou my preier, and dispise thou not my biseching;
2 lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,
yyue thou tent to me, and here thou me. I am sorewful in myn exercising; and Y am disturblid of the face of the enemye,
3 jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;
and of the tribulacioun of the synner. For thei bowiden wickidnessis in to me; and in ire thei weren diseseful to me.
4 Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.
Myn herte was disturblid in me; and the drede of deth felde on me.
5 Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.
Drede and trembling camen on me; and derknessis hiliden me.
6 Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,
And Y seide, Who schal yyue to me fetheris, as of a culuer; and Y schal fle, and schal take rest?
7 ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)
Lo! Y yede fer awei, and fledde; and Y dwellide in wildirnesse.
8 Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.
I abood hym, that made me saaf fro the litilnesse, `ether drede, of spirit; and fro tempest.
9 Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;
Lord, caste thou doun, departe thou the tungis of hem; for Y siy wickidnesse and ayenseiyng in the citee.
10 de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;
Bi dai and nyyt wickidnesse schal cumpasse it on the wallis therof;
11 Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.
and trauel and vnriytfulnesse ben in the myddis therof. And vsure and gile failide not; fro the stretis therof.
12 Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;
For if myn enemye hadde cursid me; sotheli Y hadde suffride. And if he, that hatide me, hadde spoke greet thingis on me; in hap Y hadde hid me fro hym.
13 men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,
But thou art a man of o wille; my leeder, and my knowun.
14 og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.
Which tokist togidere swete meetis with me; we yeden with consent in the hous of God.
15 Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol h7585)
Deth come on hem; and go thei doun quyk in to helle. For weiwardnessis ben in the dwelling places of hem; in the myddis of hem. (Sheol h7585)
16 Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.
But Y criede to thee, Lord; and the Lord sauede me.
17 Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre
In the euentid and morewtid and in myddai Y schal telle, and schewe; and he schal here my vois.
18 og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.
He schal ayenbie my soule in pees fro hem, that neiyen to me; for among manye thei weren with me.
19 Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.
God schal here; and he that is bifore the worldis schal make hem low. For chaungyng is not to hem, and thei dredden not God;
20 På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.
he holdith forth his hoond in yelding. Thei defouliden his testament,
21 Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.
the cheris therof weren departid fro ire; and his herte neiyede. The wordis therof weren softer than oyle; and tho ben dartis.
22 Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.
Caste thi cure on the Lord, and he schal fulli nurische thee; and he schal not yyue with outen ende flotering to a iust man.
23 Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!
But thou, God, schalt lede hem forth; in to the pit of deth. Menquelleris and gilours schulen not haue half her daies; but, Lord, Y schal hope in thee.
