< Salme 55 >

1 (Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,
For the end, among Hymns of instruction by David. Hearken, O God, to my prayer; and disregard not my supplication.
2 lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,
Attend to me, and hearken to me: I was grieved in my (meditation) and troubled;
3 jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;
because of the voice of the enemy, and because of the oppression of the sinner: for they brought iniquity against me, and were wrathfully angry with me.
4 Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.
My heart was troubled within me; and the fear of death fell upon me.
5 Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.
Fear and trembling came upon me, and darkness covered me.
6 Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,
And I said, O that I had wings as [those] of a dove! then would I flee away, and be at rest.
7 ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)
Lo! I have fled afar off, and lodged in the wilderness. (Pause)
8 Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.
I waited for him that should deliver me from distress of spirit and tempest.
9 Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;
Destroy, O Lord, and divide their tongues: for I have seen iniquity and gain saying in the city.
10 de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;
Day and night he shall go round about it upon its walls: iniquity and sorrow and unrighteousness [are] in the midst of it;
11 Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.
and usury and craft have not failed from its streets.
12 Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;
For if an enemy had reproached me, I would have endured it; and if one who hated [me] had spoken vauntingly against me, I would have hid myself from him.
13 men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,
But thou, O man like minded, my guide, and my acquaintance,
14 og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.
who in companionship with me sweetened [our] food: we walked in the house of God in concord.
15 Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol h7585)
Let death come upon them, and let them go down alive into Hades, for iniquity is in their dwellings, in the midst of them. (Sheol h7585)
16 Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.
I cried to God, and the Lord hearkened to me.
17 Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre
Evening, and morning, and at noon I will declare and make known [my wants]: and he shall hear my voice.
18 og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.
He shall deliver my soul in peace from them that draw nigh to me: for they were with me in many [cases].
19 Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.
God shall hear, and bring them low, [even] he that has existed from eternity. (Pause) For they suffer no reverse, and [therefore] they have not feared God.
20 På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.
He has reached forth his hand for retribution; they have profaned his covenant.
21 Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.
They were scattered at the anger of his countenance, and his heart drew nigh them. His words were smoother than oil, yet are they darts.
22 Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.
Cast thy care upon the Lord, and he shall sustain thee; he shall never suffer the righteous to be moved.
23 Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!
But thou, O God, shalt bring them down to the pit of destruction; bloody and crafty men shall not live out half their days; but I will hope in thee, O Lord.

< Salme 55 >