Salme 55

1 (Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,

Kuom jatend wer. Wer gi thumbe man-gi Waya. Maskil mar Daudi. Winj lamona, yaye Nyasaye, kik itamri winjo ywakna;

2 lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,

Winja kendo idwoka. Pacha chanda kendo chunya onge gi kwe

3 jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;

Ka awinjo dwond wasika, kendo ka joma timbegi richo okwarona wengegi, nikech gimiyo abedo gi thagruok kendo giyanya ka gin gi mirima.

4 Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.

Chunya winjo malit e iya kendo luoro mar tho osemaka.

5 Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.

Aluor kendo denda tetni; kibaji ogoya matek.

6 Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,

Ne awacho niya, “Yaye mad ne bed ni an gi bwombe ka akuru! Dine afuyo aa ka mi ayudo yweyo.

7 ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)

Dine aringo adhi mabor mi adhi adak e piny ongoro; (Sela)

8 Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.

dine areto adhi nyaka kara mar pondo, kuma ni mabor gi apaka kod ahiti.”

9 Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;

Lal pach joma timbegi richo, yaye Ruoth, mi lewgi moki e dandgi, nikech aneno ka mahundu gi dhawo opongʼo dala maduongʼ.

10 de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;

Odiechiengʼ gotieno gilwenyo kor ohinga mare; himruok gi ayany ni e iye.

11 Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.

Teko mar kethruok chopo tijgi ei dala maduongʼ, mecho gi wuond osiko e yorene.

12 Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;

Ka dine ok obedo malichna ka dine ngʼat ma ok dwara ema ogarna, to dine apondone.

13 men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,

To en mana in, dichwo kaka an in jawuodha kendo osiepna,

14 og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.

mane wan-go gi lalruok matut chon kane wawuotho e dier oganda maduongʼ e od Nyasaye.

15 Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol h7585)

Mad tho neg wasika apoya, mad liel mwonygi ngili kapod gingima, nikech richo olokogi kar dakne. (Sheol h7585)

16 Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.

An to aluongo Nyasaye, kendo Jehova Nyasaye resa.

17 Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre

Odhiambo gi okinyi kod odiechiengʼ aywagora ka chunya lit, kendo owinjo dwonda.

18 og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.

Owara kapok gimoro ohinya kuom lweny ma ji goyago, kata obedo ni ji mangʼeny kweda.

19 Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.

Nyasaye mobet e kom loch nyaka chiengʼ, biro winjogi kendo biro goyogi: (Sela) jogo motamore loko yoregi kendo ma ok mi Nyasaye luor.

20 På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.

Jawuodha monjo osiepene; oseketho singruok mane otimo kodgi.

21 Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.

Weche mowacho to yom ka mo mabuo, to lweny to ni e chunye; wechege yomo del moloyo mor wirruok, to kara gin mana ligangla mosewuodh oko.

22 Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.

Ket pek manie chunyi ne Jehova Nyasaye to obiro riti; ok obi weyo ngʼat makare podhi.

23 Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!

To in, yaye Nyasaye, ibiro dwoko joma timbegi richo piny nyaka ei bur ma gitow; joma joricho machwero remo ok bi bet mangima kata moromo nus ndalogi. An to ageno kuomi.