Salme 55
1 (Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,
Kathutkung: Devit Oe Cathut, ka ratoumnae hah na thai pouh haw, nang koe kâhei navah na kâhrawk takhai hanh.
2 lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,
Na thai pouh haw, na pato haw. Ka reithainae dawkvah, pou ka phuenangnae kâhat thai hoeh.
3 jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;
Bangkongtetpawiteh, ka tarannaw pawlawk hoi, tamikathoutnaw ni repcoungroenae kecu dawk, runae kai dawk a pha sak teh, lungkhuek laihoi na hmuhma awh.
4 Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.
Ka lungthin teh ka lung thung puenghoi a pataw teh, due takinae ni na tho sin.
5 Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.
Takinae hoi pâyawnae ni na tho sin teh, kaluenae ni na ramuk.
6 Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,
Oe bakhu patetlah rathei tawn ka ngai. Hottelah ka tawn pawiteh, vi kamleng vaiteh, duem kâhat han eite.
7 ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)
Ahlanae koe ka cei vaiteh, kahrawng vah ka o han eite. (Selah)
8 Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.
Hete kahlî tûilî ka tho e hoi ka hlout nahanlah, karanglah ka yawng han toe telah ka pouk.
9 Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;
Oe BAWIPA, ahnimae lawk hah a kahma nahanlah, koung kâkapek sak haw. Bangkongtetpawiteh, kho thung vah, thamanae hoi lawpnae ka hmu.
10 de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;
Karum khodai pout laipalah, rapan dawk hoi a kâhêi awh teh, kho thung vah thoenae hoi runae lah ao awh,
11 Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.
Kho thung vah thoenae ao teh, repcoungroenae hoi dumnae teh lamnaw dawk ao.
12 Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;
Kai na ka pathoe e teh ka taran nahoeh. Hoehpawiteh, ka pouk thai han ei. Na ka taran ni teh kai na ka hmuhma e hai ka taran nahoeh. Hoehpawiteh, ahni hah ka roun thai han ei.
13 men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,
Hottelah ka tet e tami teh nang doeh. Kai hoi kâtakawi e ka hui, ka kâpanuek e doeh.
14 og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.
Buet touh hoi buet touh lawk kapan e, Cathut im dawk tamimaya hoi reirei ka cet e doeh.
15 Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol h7585)
Duenae ni man naseh. Hringo hoi sheol dawk cet naseh. Bangkongtetpawiteh, hawihoehnae teh ahnimouh koe ao. (Sheol h7585)
16 Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.
Kai teh Cathut ka kaw vaiteh, BAWIPA ni na rungngang han.
17 Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre
Amom, kanîthun, tangmin lah ka ratoum han. Kacaipounglah ka hram vaiteh, ka lawk hah a thai han.
18 og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.
Kai taranlahoi na tuknae hmuen koehoi, ka hringnae heh karoumcalah a ratang toe. Kai koelah kaawm e teh apap awh.
19 Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.
Ayan hoi kangning e Cathut ni a thai teh, ahnimouh hah a khang sak han. (Selah) Ahnimouh teh a kâthung awh hoeh dawkvah, Cathut taket awh hoeh.
20 På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.
Ahnimouh teh hui hah a taran awh teh, lawkkam a raphoe awh.
21 Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.
Apâhni hoi a dei awh e lawk teh, maito sanutui kamkak e hlak a pâhnan. Hatei, a lungthung tarankâtuknae ao. A lawk teh satui hlak a nem eiteh, rayu tangcoung e tahloi lah doeh ao.
22 Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.
Na hnokari hah BAWIPA dawk patue haw, ama ni na hlai han. Tami kalan rawp hane pasoung hoeh.
23 Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!
Oe Cathut, alouknaw teh rawknae tangkom dawk koung na pabo han. Tamikathetnaw hoi yuemkamcuhoeh e naw teh, a hringyung tangawn patenghai hring awh mahoeh. Kai teh nang doeh na kâuep han.
