Salme 55
1 (Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David.) Lyt, o Gud, til min Bøn, skjul dig ej for min tryglen,
Katoeng kruek zaehoikung hanah. Neginoth ah sak han koi, David ih masakil. Aw Sithaw, lawk ka thuihaih hae tahngai ah; tahmen kang hnikhaih hoi angqoi taak hmah.
2 lå mig Øre og svar mig, jeg vånder mig i Klage,
Na tahngai pae ah loe pathim ah: poek anghmang sut moe,
3 jeg stønner ved Fjendernes Råb og de gudløses Skrig; thi Ulykke vælter de over mig, forfølger mig grumt;
ka misa ih lok hoi kasae kaminawk ih pacaekthlaekhaih pongah, ka hang khing boeh; nihcae loe a sakpazae o haih to ka nuiah amtik o, kai palung ang phui o thuih moe, ang hnukma o.
4 Hjertet er angst i mit Bryst, Dødens Rædsler er faldet over mig.
Ka palung loe athung ah patangkhang; duek zithaih mah ang kraeng khoep boeh.
5 Frygt og Angst falder på mig, Gru er over mig.
Ka nuiah zithaih hoi tasoehhaih to phak moe, kai loe zithaih mah muek khoep boeh.
6 Jeg siger: Ak, havde jeg Vinger som Duen, da fløj jeg i Ly,
To naah, Aw pahuu baktiah pakhraeh ka tawnh soe nahaeloe, kangthla ah ka zawk moe, amding rue ah ka oh han boeh!
7 ja, langt bort vilde jeg fly og blive i Ørkenen. (Sela)
Khenah, kangthla ah kam het moe, praezaek ah ka oh ving han. (Selah)
8 Da søgte jeg skyndsomt Tilflugt for rivende Storm og Uvejr.
Takhi pui hoi takhi sae to loih hanah, karangah ka cawnh han, tiah ka thuih.
9 Herre, forvir og split deres Tungemål! Thi Vold og Ufred ser jeg i Byen;
Aw Angraeng, nihcae amrosak hanah, lok to anghmangsak ah; vangpui thungah lokpunghaih hoi angzoehhaih to ka hnuk boeh.
10 de går Rundgang Dag og Nat på dens Mure;
Nihcae loe aqum athun sipae taengah caeh o; athung ah loe kahoih ai hmuen sakhaih hoi qahhaih to oh.
11 Ulykke, Kvide og Vanheld råder derinde, Voldsfærd og Svig viger aldrig bort fra dens Torve.
Kasae sakhaih vangpui thungah oh o, lampuinawk ah kaom pacaekthlaekhaih hoi alinghaih loe boeng thai ai boeh.
12 Det var ikke en Fjende, som hånede mig - det kunde bæres; min uven ydmygede mig ej - ham kunde jeg undgå;
Kai pahnui thuih kami loe kai ih misa na ai ni, kai ih misa ah om cadoeh ka pauep thai tih; angmah hoi angmah amkoeh moe, kai hnuma kami doeh kai ih misa na ai ni, kai ih misa ah om nahaeloe, anih to ka yae ving han:
13 men du, en Mand af min Stand, en Ven og fortrolig,
to kami loe, kai hoi kanghmong, kam pui, ampui kangzong ah kaom, nang ni.
14 og det skønt vi delte Samværets Sødme, vandrede endrægtelig i Guds Hus.
Kaicae loe kahoih lok to ka thuih o moe, kaminawk hoi nawnto Sithaw im ah ka caeh o.
15 Over dem komme Død, lad dem levende synke i Dødsriget! Thi der er Ondskab i deres Bolig, i deres Indre! (Sheol h7585)
Sethaih loe nihcae ohhaih ahmuen, nihcae salakah oh pongah, nihcae to duekhaih mah naeh nasoe loe, hell thungah kahingah caeh o nasoe. (Sheol h7585)
16 Jeg, jeg råber til Gud, og HERREN vil frelse mig.
Toe kai loe, Sithaw to ka kawk han; Angraeng mah na pahlong tih.
17 Jeg klager og stønner ved Kvæld, ved Gry og ved Middag; min Røst vil han høre
Duembang, akhawnbang hoi athun ah, lawkthuihaih hoiah ka hangh; to naah anih mah ka lok na thaih pae tih.
18 og udfri min Sjæl i Fred, så de ikke kan komme mig nær; thi mange er de imod mig.
Kai tuh kami loe pop o parai pognah, kai ang tuk o naah, anih mah monghaih hoiah ka hinghaih ang pahlong.
19 Gud, som troner fra Fortids Dage, vil høre og ydmyge dem. (Sela) Thi der er ingen Forandring hos dem, og de frygter ikke for Gud.
Canghnii hoiah kaom poe Sithaw mah thaih naah, nihcae to pacaekthlaek tih. (Selah) Nihcae loe amkhraihaih om ai pongah, Sithaw zii o ai.
20 På Venner lagde han Hånd og brød sin Pagt.
To baktih kami loe a thuih ih lok baktiah om ai, angmah hoi angdaeh ampui to misa ah suek.
21 Glattere end Smør er hans Mund, men Hjertet vil Krig, blødere end Olie hans Ord, skønt dragne Sværd.
Pakha hoi tacawt a thuih ih loknawk loe samdai baktiah amnae, toe palung thungah loe misatuk han ih khue ni a poek; a lok loe moithawk pongah naem kue, toe nihcae loe sumsen hoi kami hum hanah oh o coek.
22 Kast din Byrde på HERREN, så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i Evighed rokkes.
Nangmah ih hmuenzit to Angraeng khaeah amtii ah, anih mah na bomh tih; katoeng kami loe natuek naah doeh amtimsak mak ai.
23 Og du, o Gud, nedstyrt dem i Gravens Dyb! Ej skal blodstænkte, svigefulde Mænd nå Hælvten af deres Dage. Men jeg, jeg stoler på dig!
Toe Aw Sithaw, nang mah nihcae to tangqom thungah pakhrah tih; athii anghae kami hoi aling thaih kaminawk loe, a hing o haih ahap mataeng doeh hing o mak ai; toe kai loe, nang khaeah ni ka buep han.
