< Salme 54 >
1 (Til sangmesteren. Med strengespil. En maskil af David, da zifitterne kom og sagde til Saul: "David har skjult sig hos os".) Frels mig o Gud, ved dit navn og skaf mig min ret ved din Vælde,
In finem, in carminibus. Intellectus David, cum venissent Ziphæi, et dixissent ad Saul: Nonne David absconditus est apud nos? [Deus, in nomine tuo salvum me fac, et in virtute tua judica me.
2 hør, o Gud, min Bøn, lyt til min Munds Ord!
Deus, exaudi orationem meam; auribus percipe verba oris mei.
3 Thi frække står op imod mig, Voldsmænd vil tage mit Liv; Gud har de ikke for Øje. (Sela)
Quoniam alieni insurrexerunt adversum me, et fortes quæsierunt animam meam, et non proposuerunt Deum ante conspectum suum.
4 Se, min Hjælper er Gud, Herren støtter min Sjæl!
Ecce enim Deus adjuvat me, et Dominus susceptor est animæ meæ.
5 Det onde vende sig mod mine Fjender, udryd dem i din Trofasthed!
Averte mala inimicis meis; et in veritate tua disperde illos.
6 Da vil jeg frivilligt ofre til dig, prise dit Navn, o HERRE, thi det er godt;
Voluntarie sacrificabo tibi, et confitebor nomini tuo, Domine, quoniam bonum est.
7 thi det frier mig ud af al Nød; mit Øje skuer med Fryd mine Fjender!
Quoniam ex omni tribulatione eripuisti me, et super inimicos meos despexit oculus meus.]