Salme 53

1 (Til sangmestern. Al-mahalat. En maskil af David.) Dårerne siger i Hjertet: "Der er ingen Gud!" Slet og afskyeligt handler de, ingen gør godt.

ME pweipwei kan kin indinda nan mongiong arail: Sota Kot. Arail tiak meid sued. Arail sapung kan sakanekan. Sota amen mia, me kin wia me mau.

2 Gud skuer ned fra Himlen på Menneskenes Børn for at se, om der findes en forstandig, nogen, der søger Gud.

Ieowa kin irerong aramas akan sang nanlang, pwen masani, ma amen mia, me lolekong o rapaki Kot.

3 Afveget er alle, til Hobe fordærvet, ingen gør godt, end ikke een.

A ir karos suedalar, o karos sapungalar, sota me kin wiada me mau, sota amen.

4 Er de Udådsmænd da uden Forstand de, der æder mit Folk, som åd de Brød, og ikke påkalder Gud?

Ir karos me kin wiada me sued, sota arail lolekong, irail, me kin namala nai aramas akan rasong prot, a re sota kin likwir ong Kot.

5 Af Rædsel gribes de da, hvor ingen Rædsel var; thi Gud adsplitter din Belejres Ben; de bliver til Skamme, thi Gud forkaster dem.

Rap masak ni sota karepa, pwe Kot kotin kamueit pasanger kokon en ir, me kin kapil uk pena. Kom kotin kanamenok ir alar, pwe Kot kotin kase ir ala.

6 Ak, kom dog fra Zion Israels Frelse! Når Gud vender sit Folks Skæbne, skal Jakob juble, Israel glædes.

O i men, sauas pan Israel en kodo sang nan Sion, o Kot en kotin lapwada sapwilim a salidi kan! I me Iakop pan insen mauki o Israel pan pereperenki.