Salme 52

1 (Til sangmesteren. En maskil af David, da edomitten Doeg kom og meldte Saul, at David var gået ind i Ahimeleks hus.) Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?

Zakaj se bahaš z vragolijo, oh mogočen človek? Božja dobrota vztraja nenehno.

2 Du pønser hele Dagen på ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,

Tvoj jezik snuje vragolije, kakor ostra britev, ki dela varljivo.

3 du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. (Sela)

Bolj ljubiš zlo kakor dobro in laganje bolj kakor govoriti pravičnost. (Sela)

4 Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

Ljubiš vse lakomne besede, oh ti varljiv jezik.

5 Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! (Sela)

Bog te bo prav tako uničil za vedno, odvedel te bo stran in izpulil iz tvojega prebivališča in izkoreninil iz dežele živih. (Sela)

6 De retfærdige ser det, frygter og håner ham leende:

Tudi pravični bodo videli in se bali ter se mu posmehovali:

7 "Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"

»Glej! To je človek, ki ni storil Boga [za] svojo moč, temveč je zaupal v obilje svojega bogastva in se okrepil v svoji zlobnosti.«

8 Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid på.

Toda jaz sem podoben zeleni oljki v Božji hiši. V Božje usmiljenje zaupam na veke vekov.

9 Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.

Hvalil te bom na veke, ker si ti to storil in čakal bom na tvoje ime, kajti to je dobro pred tvojimi svetimi.