Salme 52

1 (Til sangmesteren. En maskil af David, da edomitten Doeg kom og meldte Saul, at David var gået ind i Ahimeleks hus.) Du stærke, hvi bryster du dig af din Ondskab imod den fromme?

Til Sangmesteren; en Undervisning af David,

2 Du pønser hele Dagen på ondt; din Tunge er hvas som en Kniv, du Rænkesmed,

der Edomiteren Doeg kom med Underretning til Saul og sagde til ham: David er kommen i Akimeleks Hus.

3 du foretrækker ondt for godt, Løgn for sanddru Tale. (Sela)

Hvorfor roser du dig af Ondskab, du vældige? Guds Miskundhed varer den ganske Dag.

4 Du elsker al ødelæggende Tale, du falske Tunge!

Paa idel Skade arbejder din Tunge, som en skærpet Ragekniv, du, som øver Svig!

5 Derfor styrte Gud dig for evigt, han gribe dig, rive dig ud af dit Telt, han rykke dig op af de levendes Land! (Sela)

Du elsker ondt mere end godt, Løgn fremfor at tale Retfærdighed. (Sela)

6 De retfærdige ser det, frygter og håner ham leende:

Du elsker alle fordærvelige Ord, du svigefulde Tunge!

7 "Se der den Mand, der ej gjorde Gud til sit Værn, men stoled på sin megen Rigdom, trodsede på sin Velstand!"

Men Gud skal og nedbryde dig for evig Tid; han skal borttage dig og udrydde dig af Teltet, ja, oprykke dig med Rode af de levendes Land. (Sela)

8 Men jeg er som et frodigt Olietræ i Guds Hus, Guds Miskundhed stoler jeg evigt og altid på.

Og de retfærdige skulle se det og frygte og spotte over ham og sige:

9 Evindelig takker jeg dig, fordi du greb ind; jeg vidner iblandt dine fromme, at godt er dit Navn.

Se der den Mand, som ikke holdt Gud for sin Styrke, men forlod sig paa sin megen Rigdom, blev stærk ved sin Ondskab! Men jeg er som et grønt Olietræ i Guds Hus; jeg forlader mig paa Guds Miskundhed evindelig og altid. Jeg vil takke dig evindelig, thi du gjorde det; og jeg vil bie efter dit Navn — thi det er godt — i Paasyn af dine hellige.