< Salme 51 >
1 (Til sangmesteren. En salme af David, dengang Natan kom til ham, efter at han havde været inde hos Batseba.) Gud, vær mig nådig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,
To the Chief Musician. A Melody of David. When Nathan the Prophet had come to him, after he had gone in unto Bath-sheba. Be favorable unto me, O God, according to thy lovingkindness, And, in the multitude of thy compassions, blot out my transgressions;
2 tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!
Thoroughly wash me from mine iniquity, And, from my sin, make me pure;
3 Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd står mig altid for Øje.
For, my transgressions, do, I, acknowledge, And, my sin, is before me continually:
4 Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du må få Ret, når du taler, stå ren, når du dømmer.
Against thee—against thee alone, have I sinned, And, wickedness—in thine eyes, have I done, —That thou mayest, Be justified when thou speakest, —Be clear when thou judgest.
5 Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.
Lo! in iniquity, was I brought forth, And, in sin, did my mother conceive me.
6 Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, så lær mig da Visdom i Hjertedybet.
Lo! faithfulness, hast thou desired in the inward parts, Yea, in the hidden part, wilt thou cause me to know, wisdom.
7 Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne;
Wilt thou cleanse me from sin with hyssop, That I may be pure? Wilt thou wash me, That I may be whiter, than snow?
8 mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble;
Wilt thou cause me to hear joy and gladness? The bones thou hast crushed would exult.
9 skjul dit Åsyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;
Hide thy face from my sins, —And, all mine iniquities, blot out;
10 skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Ånd i mit Indre;
A pure heart, create for me, O God, And, a steadfast spirit, renew within me.
11 kast mig ikke bort fra dit Åsyn, tag ikke din hellige Ånd fra mig;
Do not cast me away from thy presence, And, thy Holy Spirit, do not take from me:
12 glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Ånd!
Restore unto me the joy of thy salvation, And, with a willing spirit, wilt thou uphold me: —
13 Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.
I would teach transgressors thy ways, And, sinners, unto thee, should return.
14 Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, så skal min Tunge lovsynge din Retfærd;
Rescue me from shed-blood, O God, the God of my salvation, My tongue should shout thy righteousness;
15 Herre, åben mine Læber, så skal min Mund forkynde din Pris.
O My Lord! my lips, wilt thou open, And, my mouth, shall declare thy praise.
16 Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.
For thou wilt not desire sacrifice—that I should give it, Ascending-offering, will not please:
17 Offer for Gud er en sønderbrudt Ånd; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud.
The sacrifices of God, are a spirit that is broken, —A heart—broken and crushed, O God, thou wilt not despise.
18 Gør vel i din Nåde mod Zion, opbyg Jerusalems Mure!
Do good, in thy good-pleasure, unto Zion, Wilt thou build the walls of Jerusalem!
19 Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd- og Heloffer, da bringes Tyre op på dit Alter.
Then, shalt thou desire the sacrifices of righteousness, Ascending-sacrifice and whole burnt-offering, Then, shall ascend upon thine altar, young bulls.