< Salme 50 >
1 (En salme af Asaf.) Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
Думнезеу, да, Думнезеу, Домнул, ворбеште ши кямэ пэмынтул де ла рэсэритул соарелуй пынэ ла асфинцитул луй.
2 fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans
Дин Сион, каре есте ынтрупаря фрумусеций десэвыршите, де аколо стрэлучеште Думнезеу.
3 vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
Думнезеул ностру вине ши ну таче. Ынаинтя Луй мерӂе ун фок мистуитор ши ымпрежурул Луй, о фуртунэ путерникэ.
4 han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
Ел стригэ спре черурь сус ши спре пэмынт, ка сэ жудече пе попорул Сэу:
5 "Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"
„Стрынӂеци-Мь пе крединчоший Мей, каре ау фэкут легэмынт ку Мине прин жертфэ!”
6 Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)
Атунч, черуриле вор вести дрептатя Луй, кэч Думнезеу есте Чел че жудекэ.
7 Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
„Аскултэ, попорул Меу, ши вой ворби; аскултэ, Исраеле, ши те вой ынштиинца! Еу сунт Думнезеу, Думнезеул тэу.
8 Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
Ну пентру жертфеле тале те мустру, кэч ардериле тале де тот сунт некурмат ынаинтя Мя.
9 jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
Ну вой луа таурь дин каса та, нич цапь дин стаулеле тале.
10 thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;
Кэч але Меле сунт тоате добитоачеле пэдурилор, тоате фяреле мунцилор ку мииле лор.
11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.
Еу куноск тоате пэсэриле де пе мунць ши тот че се мишкэ пе кымп есте ал Меу.
12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
Дакэ Мь-ар фи фоаме, ну ць-аш спуне цие, кэч а Мя есте лумя ши тот че купринде еа.
13 Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
Оаре мэнынк Еу карня таурилор? Оаре бяу Еу сынӂеле цапилор?
14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
Аду ка жертфэ луй Думнезеу мулцумирь ши ымплинеште-ць журуинцеле фэкуте Челуй Пряыналт!
15 Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
Кямэ-Мэ ын зиуа неказулуй ши Еу те вой избэви, яр ту Мэ вей прослэви!”
16 Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
Думнезеу зиче ынсэ челуй рэу: „Че тот ынширь ту леӂиле Меле ши ай ын гурэ легэмынтул Меу,
17 når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
кынд ту урэшть мустрэриле ши арунчь кувинтеле Меле ынапоя та?
18 Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til,
Дакэ везь ун хоц, те унешть ку ел ши те ынсоцешть ку прякурварий.
19 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.
Дай друмул гурий ла рэу ши лимба та урзеште виклешугурь.
20 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
Стай ши ворбешть ымпотрива фрателуй тэу, клеветешть пе фиул мамей тале.
21 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
Ятэ че ай фэкут, ши Еу ам тэкут. Ць-ай ынкипуит кэ Еу сунт ка тине. Дар те вой мустра ши ыць вой пуне тотул суб окь!
22 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
Луаць сяма дар, вой, каре уйтаць пе Думнезеу, ка ну кумва сэ вэ сфыший ши сэ ну фие нимень сэ вэ скапе.
23 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
Чине адуче мулцумирь ка жертфэ, ачела Мэ прослэвеште, ши челуй че вегязэ асупра кэий луй, ачелуя ый вой арэта мынтуиря луй Думнезеу.”