Salme 50
1 (En salme af Asaf.) Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
Faarfannaa Asaaf. Waaqayyo, Humna Qabeessi dubbatee baʼa biiftuutii jalqabee hamma lixa biiftuutti lafa waameera.
2 fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans
Xiyoon ishee miidhaginni ishee hirʼina hin qabne irraa Waaqni ni ibsa.
3 vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
Waaqni keenya ni dhufa; hin calʼisus; ibiddi hamaan fuula isaa dura, bubbeen jabaanis naannoo isaa jira.
4 han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
Inni saba isaatti muruuf jedhee, samiiwwan oliitii fi lafa akkana jedhee ni waama:
5 "Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"
“Qulqulloota koo warra aarsaadhaan na wajjin kakuu galan, gara kootti walitti naa qabaa.”
6 Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)
Samiiwwan qajeelummaa isaa ni labsu; Waaqni mataan isaa abbaa murtiitii.
7 Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
“Yaa saba ko, nan dubbadhaatii dhagaʼi; yaa Israaʼel, ani dhugaa sitti nan baʼa: Ani Waaqni Waaqa kee ti.
8 Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
Ani aarsaa keetiif sitti hin dheekkamu; aarsaan kee inni gubamu yeroo hunda fuula koo dura jira.
9 jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
Ani dallaa kee keessaa korma, yookaan karra kee keessaa korbeessa reʼee hin barbaadu.
10 thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;
Bineensi bosonaa hundinuu, horiin tulluu kuma irratti bobbaʼus kan kootii.
11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.
Ani simbirroota tulluuwwan irraa hunda beeka; wanni lafa irra sosochoʼu hundinuus kan koo ti.
12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
Ani utuun beelaʼee iyyuu sitti hin himadhu ture; addunyaa fi wanni ishee keessa jiru hundi kanuma kootii.
13 Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
Ani foon korommii nan nyaadhaa? Yookaan dhiiga reʼootaa nan dhugaa?
14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
“Aarsaa galataa Waaqaaf dhiʼeessi; wareega kee illee Waaqa Waan Hundaa Oliitiif galchi;
15 Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
guyyaa rakkinaa na waammadhu; ani sin oolchaa; atis ulfina naa kennita.”
16 Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
Waaqni garuu nama hamaadhaan akkana jedha: “Ati seera koo labsuudhaaf, kakuu koos afaan keetiin dubbachuudhaaf mirga maalii qabda?
17 når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
Ati adaba koo ni jibbita; dubbii koos of duubatti gatta.
18 Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til,
Ati yoo hattuu argite isa michuu godhatta; ejjitoota wajjinis qooda qabaatta.
19 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.
Ati afaan kee waan hamaa dubbachuuf itti fayyadamta; arraba kees gowwoomsaadhaaf dheereffatta.
20 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
Ati teessee obboleessa kee hamatta; ilma haadha kee maqaa balleessita.
21 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
Ati waan kana hunda hojjetteerta; ani immoo inuma calʼise; ati akkuma ofii keetii na seete. Amma garuu ani sin ifadha; ifatti baasees sin himadha.
22 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
“Isin warri Waaqa irraanfattan waan kana hubadhaa; yoo kanaa achii ani isin nan ciccira; namni isin oolchu tokko iyyuu hin jiru.
23 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
Namni aarsaa galataa dhiʼeessu ulfina naa kenna; anis warra hirʼina hin qabnetti fayyisuu Waaqaa nan argisiisa.”
