Salme 50
1 (En salme af Asaf.) Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
En salme av Asaf. Den Allmektige, Gud Herren, taler og kaller på jorden fra solens opgang til dens nedgang.
2 fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans
Fra Sion, skjønnhetens krone, stråler Gud frem.
3 vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
Vår Gud kommer og skal ikke tie; ild fortærer for hans åsyn, og omkring ham stormer det sterkt.
4 han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
Han kaller på himmelen der oppe og på jorden for å dømme sitt folk:
5 "Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"
Samle til mig mine fromme, som har inngått pakt med mig om offer!
6 Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)
Og himmelen kunngjør hans rettferdighet; for Gud er den som skal dømme. (Sela)
7 Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
Hør, mitt folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne for dig: Gud, din Gud, er jeg.
8 Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
Ikke for dine offers skyld vil jeg straffe dig; dine brennoffer er alltid for mig.
9 jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
Jeg vil ikke ta okser fra ditt hus eller bukker fra dine hegn.
10 thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;
For mig hører alle dyr i skogen til, dyrene på fjellene i tusentall.
11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.
Jeg kjenner alle fjellenes fugler, og det som rører sig på marken, står for mig.
12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
Om jeg hungret, vilde jeg ikke si det til dig; for mig hører jorderike til og alt det som fyller det.
13 Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
Mon jeg skulde ete oksers kjøtt og drikke bukkers blod?
14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
Ofre Gud takksigelse og gi den Høieste det du har lovt,
15 Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
og kall på mig på nødens dag, så vil jeg utfri dig, og du skal prise mig.
16 Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
Men til den ugudelige sier Gud: Hvad har du med å fortelle om mine lover og føre min pakt i din munn?
17 når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
Du hater jo tukt og kaster mine ord bak dig.
18 Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til,
Når du ser en tyv, er du gjerne med ham, og med horkarler gjør du felles sak.
19 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.
Din munn slipper du løs med ondt, og din tunge spinner sammen svik.
20 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
Du sitter og taler imot din bror, du baktaler din mors sønn.
21 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
Dette har du gjort, og jeg har tidd; du tenkte jeg var som du; men jeg vil straffe dig og stille det frem for dine øine.
22 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
Legg merke til dette, I som glemmer Gud, forat jeg ikke skal sønderrive, og det er ingen som redder!
23 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
Den som ofrer takksigelse, ærer mig, og den som går den rette vei, ham vil jeg la skue Guds frelse.
