Salme 50
1 (En salme af Asaf.) Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
Zabbuli ya Asafu. Oyo Owaamaanyi, Mukama Katonda, akoowoola ensi okuva enjuba gy’eva okutuuka gy’egwa.
2 fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans
Katonda ayakaayakana ng’ava mu Sayuuni n’obulungi bw’ekitiibwa kye ekituukiridde.
3 vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
Katonda waffe ajja, naye tajja kasirise, omuliro ogusaanyaawo buli kintu gwe gumukulembera, n’omuyaga ogw’amaanyi ne gumwetooloola.
4 han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
Akoowoola abali mu ggulu ne ku nsi, azze okusalira abantu be omusango.
5 "Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"
Agamba nti, “Munkuŋŋaanyize abantu bange abaayawulibwa, abaakola nange endagaano nga bawaayo ssaddaaka.”
6 Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)
Eggulu litegeeza obutuukirivu bwa Katonda kubanga Katonda yennyini ye mulamuzi.
7 Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
“Muwulirize, mmwe abantu bange, nange nnaayogera. Ggwe Isirayiri bino bye nkuvunaana: Nze Katonda, Katonda wo.
8 Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
Sikunenya lwa ssaddaaka zo, oba ebiweebwayo ebyokebwa by’ossa mu maaso gange bulijjo.
9 jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
Sikyakkiriza nte nnume n’emu evudde mu kiralo kyo, wadde embuzi ennume ezivudde mu bisibo byo.
10 thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;
Kubanga buli nsolo ey’omu kibira yange, awamu n’ente eziri ku nsozi olukumi.
11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.
Ennyonyi zonna ez’oku nsozi nzimanyi, n’ebiramu byonna eby’omu nsiko byange.
12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
Singa nnumwa enjala sandikubuulidde: kubanga ensi n’ebigirimu byonna byange.
13 Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
Ndya ennyama y’ente ennume, wadde okunywa omusaayi gw’embuzi?
14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
“Owangayo ssaddaaka ey’okwebaza eri Katonda; era otuukirizanga obweyamo bwo eri oyo Ali Waggulu Ennyo.
15 Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
Bw’obanga mu buzibu, nnaakuwonyanga, naawe onongulumizanga.”
16 Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
Naye omubi Katonda amugamba nti, “Lekeraawo okwatulanga amateeka gange, n’endagaano yange togyogerangako.
17 når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
Kubanga okyawa okuluŋŋamizibwa, n’ebigambo byange tobissaako mwoyo.
18 Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til,
Bw’olaba omubbi, ng’omukwana; era weetaba n’abenzi.
19 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.
Okolima era olimba; olulimi lwo lwogera ebitali bya butuukirivu.
20 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
Muganda wo omwogerako bibi byereere buli kiseera, era owayiriza omwana wa nnyoko yennyini.
21 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
Ebyo byonna obikoze, ne nsirika, n’olowooza nti twenkanankana. Naye kaakano ka nkunenye, ebisobyo byonna mbikulage.
22 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
“Ggwe eyeerabira Katonda, ebyo bisseeko omwoyo, nneme kukuyuzaayuza nga tewali na wa kukuwonya.
23 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
Oyo awaayo ssaddaaka ey’okwebaza angulumiza, era ateekateeka ekkubo ndyoke mulage obulokozi bwa Katonda.”
