Salme 50

1 (En salme af Asaf.) Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;

[Psalm lal Asaph] LEUM GOD, God Kulana, El kaskas; El pangon faclu nufon, mutawauk kutulap na nwe roto.

2 fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans

Kalem lun God saromrom Zion me, Siti se su oaskulana in woiya.

3 vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;

God lasr El tuku, tuh El tia tuku misla; Sie e lulap fah fahsr meet lukel, Ac sie eng upa raunella.

4 han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:

El pangon kusrao ac faclu elos in orek loh kac, Ac liye ke El ac nununku mwet lal.

5 "Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"

El fahk ouinge, “Eisani mwet oaru luk nu yuruk, Elos su tuh orek wulela yuruk ke mwe kisa.”

6 Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)

Kusrao fahkak lah God El suwoswos, Ac El sifacna pa Mwet Nununku.

7 Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!

“Porongo, kowos mwet luk, ac nga ac fah kaskas; Nga fah kaskas lain kom, Israel. Tuh nga God, God lom.

8 Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;

Ke nga kai kom, tia ma ke sripen mwe kisa lom Ku ke mwe kisa firir su kom use nu sik pacl e nukewa.

9 jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;

Tusruktu nga tia enenu cow mukul liki ima lom, Ku nani liki un kosro nutum.

10 thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;

Kosro nukewa insak uh ma nutik, Ac oayapa cow su muta fin tausin inging.

11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.

Won lemnak nukewa ma nutik Ac ma moul nukewa in imae.

12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!

“Nga fin masrinsral, nga ac tia siyuk sum ke mwe mongo, Mweyen faclu ac koano nufon ma luk.

13 Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?

Ya nga kang ikwen cow mukul uh, Ku nim srahn nani uh?

14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.

Nga God Fulatlana! Pa inge mwe kisa ma nga enenu sum: In sang kulo ke insiom, ac in akfalye ma kom wulela kac.

15 Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,

Pre nu sik ke pacl mwe ongoiya sikyak; Nga ac fah molikomla, Ac kom fah kaksakinyu.”

16 Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,

A God El fahk nu sin mwet koluk, “Efu ku kom in fahkak ma sap luk? Efu ku kom in sramsram ke wulela luk?

17 når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?

Kom tia lungse nga in aksuwosye kom; Kom pilesru ma sap luk.

18 Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til,

Kom asruoki nu sin mwet pisrapasr nukewa kom liye, Ac kom insese yurin mukul ac mutan su tia karinganang wulela in marut la.

19 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.

“Pacl nukewa kom akola in kaskas koluk, Ac kom tia tupwek in kaskas kikiap.

20 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;

Kom akola in akkolukye mwet lom sifacna, Ac suk mwatan mwet lim.

21 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.

Kom oru ma inge nukewa, ac nga tia fahk kutena ma, Pwanang kom nunku mu nga oana kom. Tusruktu inge nga kai kom kac Tuh in kalem sum.

22 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.

“Porongo ma inge, kowos su pilesreyu. Kowos fin tia, nga fah kunauskowosla, Na wangin sie ac fah molikowosla.

23 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.

Sang kulo pa mwe kisa se ma akfulatyeyu, Ac nga fah molelosla nukewa su akosyu.”