Salme 50
1 (En salme af Asaf.) Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
Asaf ƒe ha. Mawu ŋusẽtɔ, Yehowa ƒo nu heyɔ takpekpe na anyigba la tso agudzedze va se ɖe esime ɣe ɖo to.
2 fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans
Mawu klẽ tso Zion le eƒe anidzedze blibo la me.
3 vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
Míaƒe Mawu la gbɔna, ahom le tutum le eŋgɔ, dzo le nu bim le eŋgɔ, eye mazi ɖoɖoe o.
4 han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
Eɖi ʋɔnu, eye wòyɔ dziƒo kple anyigba ne wòadrɔ̃ ʋɔnu eƒe dukɔ,
5 "Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"
“Miƒo nye ame kɔkɔewo nu ƒu nam, ame siwo bla nu kplim kple akpedavɔsa.”
6 Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)
Dziƒo ɖe gbeƒã eƒe dzɔdzɔenyenye, elabena Mawu ŋutɔe nye ʋɔnudrɔ̃la. (Sela)
7 Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
“See, o nye dukɔ, mele nu ƒo ge, O! Israel, maɖu ɖasefo ɖe ŋuwò, elabena nyee nye Mawu, wò Mawu la.
8 Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
Nyemeka mo na wò ɖe wò akpedavɔsa alo numevɔsa siwo le ŋkunye me ɖaa la ta o.
9 jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
Nyemehiã nyitsu tso wò nyikpo me, alo gbɔ̃wo tso wò gbɔ̃kpo me o,
10 thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;
elabena avemelãwo katã tɔnye wonye, kple nyi siwo le togbɛ akpewo dzi.
11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.
Menya xevi ɖe sia ɖe si le towo dzi, eye nuwɔwɔ ɖe sia ɖe si le gbe me la tɔnyee wonye.
12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
Ne dɔe le wuyem la, nyemagblɔe na wò o, elabena xexea me kple nu siwo katã le eme la nye tɔnye.
13 Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
Ɖe meɖua nyilã alo noa gbɔ̃wo ƒe ʋua?
14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
“Mitsɔ akpedavɔsawo na Mawu, eye mixe miaƒe adzɔgbeɖefewo na Dziƒoʋĩtɔ la.
15 Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
Miyɔm le xaxagbe, maɖe mi, eye miade bubu ŋutinye.”
16 Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
Ke Mawu le gbɔgblɔm na ame vɔ̃ɖi la be: “Mɔ ka nèkpɔ be nàxlẽ nye sewo afia, alo alé nye nubabla la ɖe nu?
17 når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
Wò la èlé fu nye nufiame, eye nètsɔ nye nyawo ƒu gbe ɖe megbe.
18 Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til,
Ne èkpɔ fiafitɔ la, èwɔa ɖeka kplii, eye nèdea ha kple ahasitɔwo.
19 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.
Nya vlowo doa go le nuwò, eye wò aɖe blea ame.
20 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
Ègblɔa nya tsia tsitre ɖe nɔviwò ŋu, eye nèƒoa ɖi dawòvi ŋutsu.
21 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
Nu siawoe nye nu siwo nèwɔ hafi mezi ɖoɖoe, eye nèsusu be ɖeko mele abe ye ene, gake maka mo na wò, eye mado asi ɖe mo na wò.
22 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
“Bu esia ŋuti, wò ame si ŋlɔ Mawu be, ne menye nenema o la, mavuvu wò kakɛkakɛ, eye ame aɖeke maxɔ wò le asinye o.
23 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
Ame si na akpedavɔsa la, de bubu ŋunye, eye wòta mɔ be mafia Mawu ƒe ɖeɖee.”
