< Salme 50 >
1 (En salme af Asaf.) Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
Zaburi mar Asaf. Jal Manyalo Duto, Nyasaye ma en Jehova Nyasaye, wuoyo kendo luongo ji duto modak e piny mondo ochokrene kaachiel, chakre wuok chiengʼ nyaka podho chiengʼ.
2 fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans
Nyasaye rieny gie Sayun, dala ma berne longʼo chuth.
3 vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
Nyasachwa biro kendo ok obi lingʼ mach ni e nyime mawangʼo gik moko pep, kendo ahiti mager olwore.
4 han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
Oluongo joma odak e polo malo kaachiel gi joma odak e piny, mondo oyal joge:
5 "Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"
“Choknauru joga maler, mane otimo koda singruok e yor misango.”
6 Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)
Kendo polo hulo timne makare, nikech Nyasaye owuon e jangʼad bura. (Sela)
7 Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
“Winjuru, yaye joga, mondo awuo kodu, yaye jo-Israel, chiknauru itu mondo atim neno ma akwedougo: An Nyasaye ma Nyasachu.
8 Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
Ok akweru nikech wach misengini mutimona, kata nikech misango miwangʼo pep, mosiko ka nitie e nyima.
9 jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
Ok agomb rwath moro amora moa e kundeu kata diek moa e abilni magu,
10 thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;
nikech le moro amora manie bungu en mara, kaachiel gi jamni makwayo ewi gode gana achiel.
11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.
Angʼeyo nying winyo ka winyo manie wi gode, kendo gik mochwe duto manie pewe gin maga.
12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
Ka dine bed ni kech kaya to ok dak anyisu, nikech piny en mara, kaachiel gi gik moko duto manie iye.
13 Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
Uparo ni achamo ring rwedhi kata ni amadho remb diek?
14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
Chiwuru misango mar goyo erokamano ni Nyasaye, chopuru singruok mau ne Nyasaye Man Malo Moloyo,
15 Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
kendo luongauru e kinde ma un e chandruok; to abiro resou e chandruokugo, eka ubiro miya duongʼ.”
16 Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
Joma timbegi richo to Nyasaye wachonegi ni: “Ngʼa momiyou thuolo mar olo chikena kata mondo ukaw singruok maga kaka mau?
17 når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
Ere kaka dutim kamano to uchayo puonjna kendo udiro wechena katoku!
18 Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til,
Ka uneno jakuo to uriworu kode kendo uchodo mana kaka joma moko timo.
19 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.
Utiyo gi dhou kuom timo richo kendo lewu oikore ne wuond.
20 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
Usiko uwuoyo marach kuom joweteu kendo ukuotho koda ka oweteu mahie ma uago e ich achiel.
21 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
Gigi duto usetimo ka an to alingʼ; useparo ni an bende achalo kodu. To koro akwerou kendo anyisou e wangʼu ni useketho kuom timo gigo duto.
22 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
“Paruru matut kuom wachni, un joma wigi wil gi Nyasaye, nono to abiro kidhou matindo tindo, maonge ngʼama diresu:
23 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
Ngʼat ma timona misango mar erokamano miya duongʼ mondo olos yo moriere tir, kendo anyise kaka warruok mar Nyasaye chalo.”