Salme 50
1 (En salme af Asaf.) Gud, Gud HERREN talede og stævnede Jorden hid fra Sol i Opgang til Sol i Bjærge;
Asap ih Saam laa. Thacak, Angraeng Sithaw mah, ni tacawt hoi niduem khoek to, long to kawk moe, lok a thuih pae.
2 fra Zion, Skønhedens Krone, viste Gud sig i Stråleglans
Coek koi om ai kranghoih, Zion mae hoiah, Sithaw aanghaih to tacawt.
3 vor Gud komme og tie ikke! - Foran ham gik fortærende Ild, omkring ham rasede Storm;
Aicae ih Sithaw angzo tih, anih loe omduem mak ai: Anih hmaa ah hmai angqong ueloe, takhi pui mah anih to takui khoep tih.
4 han stævnede Himlen deroppe hid og Jorden for at dømme sit Folk:
Angmah ih kaminawk lokcaek hanah, ranui ih vannawk hoiah long to a kawk.
5 "Saml mig mine fromme, der sluttede Pagt med mig ved Ofre!"
Angbawnhaih hoiah kai hoi lokmaihaih sah kaminawk loe, kaimah ih kaciim kaminawk hoi nawnto pakhueng han, tiah a thuih.
6 Og Himlen forkyndte hans Retfærd, at Gud er den, der dømmer. (Sela)
Sithaw loe toeng pongah, vannawk mah a toenghaih to taphong o tih. (Selah)
7 Hør, mit Folk, jeg vil tale, Israel, jeg vil vidne imod dig, Gud, din Gud er jeg!
Aw kai ih kaminawk, tahngai oh, lok ka thuih han; aw Israel, na nuiah ka koeh ai ih hmuen to kang thuih han: kai loe Sithaw, na Sithaw ah ka oh.
8 Jeg laster dig ikke for dine Slagtofre, dine Brændofre har jeg jo stadig for Øje;
Ka hmaa ah na sak o toepsoep ih, angbawnhaih, hmai angbawnhaih pongah, kang zoeh o mak ai.
9 jeg tager ej Tyre fra dit Hus eller Bukke fra dine Stalde;
Na im thung hoiah maitaw tae, na takha thung hoiah maeh taenawk doeh, ka la mak ai.
10 thi mig tilhører alt Skovens Vildt, Dyrene på de tusinde Bjerge;
Taw thung ih moi hoi mae sangto nuiah kapra moinawk boih loe kai ih ni.
11 jeg kender alle Bjergenes Fugle, har rede på Markens Vrimmel.
Maenawk nuiah kaom tavaanawk to ka panoek boih: prae thung ih kasan moinawk boih loe kai ih ni.
12 Om jeg hungred, jeg sagde det ikke til dig, thi mit er Jorderig og dets Fylde!
Zok kam thlam cadoeh, kang thui mak ai: tipongah tih nahaeloe long hoi athung ah kaom hmuennawk boih loe kai ih ni.
13 Mon jeg æder Tyres Kød eller drikker Bukkes Blod?
Maitaw tae moi to ka cak moe, maeh thii to ka naek han maw?
14 Lovsang skal du ofre til Gud og holde den Højeste dine Løfter.
Sithaw khaeah anghoe angbawnhaih to sah ah; Sang koek khaeah na sak ih lokmaihaih to koepsak ah:
15 Og kald på mig på Nødens Dag; jeg vil udfri dig, og du skal ære mig,
raihaih tongh na niah na kawk ah: kang loisak han, to naah loe kai nang pakoeh tih.
16 Men til Den gudløse siger Gud: Hvi regner du op mine Bud og fører min Pagt i Munden,
Toe kasae kami khaeah loe, Ka paek ih lok to na taphong moe, ka sak ih lokmaihaih pazui han angaih maw? tiah Sithaw mah thuih.
17 når du dog hader Tugt og kaster mine Ord bag din Ryg?
Thuitaekhaih to na hnukma moe, ka loknawk to hnukbang ah na vah ving boeh.
18 Ser du en Tyv, slår du Følge med ham, med Horkarle bolder du til,
Kamqu na hnuk naah, anih to na bomh, zu sava laep ah nongpa nongpata zaehaih sah kaminawk hoiah nam yok.
19 slipper Munden løs med ondt, din Tunge bærer på Svig.
Loksae thuih hanah pakha to na patoh moe, na palai to alinghaih hoiah na zaeng.
20 Du sidder og skænder din Broder, bagtaler din Moders Søn;
Nang hnut moe, boeng ai ah nam nawkamyanawk to kasae na thuih, nam no ih caa khaeh mataeng doeh kasae na thuih.
21 det gør du, og jeg skulde tie, og du skulde tænke, jeg er som du! Revse dig vil jeg og gøre dig det klart.
Hae baktih hmuennawk boih hae na sak, toe kang oh taak duem pongah, nang baktiah ka oh toeng mue, tiah na poek: toe kang thuitaek han, na hmaa roe ah na zaehaih kam tuengsak han.
22 Mærk jer det, I, som glemmer Gud, at jeg ikke skal rive jer redningsløst sønder.
Sithaw pahnet kaminawk, hae hae panoek oh, to tiah ai nahaeloe nangcae pahlongkung om ai ah, kang taprawt o pat han.
23 Den, der ofrer Taksigelse, ærer mig; den, der agter på Vejen, lader jeg se Guds Frelse.
Anghoe angbawnhaih sah kami loe kai pakoeh kami ah oh, coek koi om ai ah ka thuih ih lok pazui kami hanah Sithaw pahlonghaih ka hnuksak han.
