Salme 5

1 (Til sangmesteren. El-hannehilot. En salme af David.) HERRE, lytt til mit Ord og agt på mit suk,

Til Sangmesteren; paa Nekiloth; en Psalme af David.

2 lån Øre til mit Nødråb, min Konge og Gud, thi jeg beder til dig!

Herre! vend dine Øren til mine Ord, agt paa min Tanke!

3 Årle hører du, HERRE, min Røst, årle bringer jeg dig min Sag og spejder.

Giv Agt paa mit Raabs Røst, min Konge og min Gud! thi til dig beder jeg.

4 Thi du er ikke en Gud, der ynder Ugudelighed, den onde kan ikke gæste dig,

Herre! om Morgenen høre du min Røst! jeg vil fremstille mig om Morgenen for dig og vente.

5 for dig skal Dårer ej træde frem, du hader hver Udådsmand,

Thi du er ikke en Gud, som har Lyst til Ugudelighed; den onde skal ikke bo hos dig.

6 tilintetgør dem, der farer med Løgn; en blodstænkt, svigefuld Mand er HERREN en Afsky.

Daarer skulle ikke bestaa for dine Øjne! du hader alle dem, som gøre Uret.

7 Men jeg kan gå ind i dit Hus af din store Nåde og vendt mod dit hellige Tempel bøje mig i din Frygt.

Du lader dem, som tale Løgn, gaa til Grunde: Herren har Vederstyggelighed til en blodgerrig og falsk Mand.

8 Så led mig for mine Fjenders Skyld i din Retfærd, HERRE, jævn din Vej for mit Ansigt!

Men jeg vil komme til dit Hus ved din store Miskundhed; jeg vil tilbede imod dit hellige Tempel i din Frygt.

9 Thi blottet for Sandhed er deres Mund, deres Hjerte en Afgrund, Struben en åben Grav, deres Tunge er glat.

Herre! led mig i din Retfærdighed for mine Fjenders Skyld; jævn din Vej for mit Ansigt!

10 Døm dem, o Gud, lad dem falde for egne Rænker, bortstød dem for deres Synders Mængde, de trodser jo dig.

Thi i deres Mund er intet bestandigt; deres Indre er Ondskab; deres Strube er en aaben Grav, de smigre med deres Tunge.

11 Lad alle glædes, som lider på dig, evindelig frydes, skærm dem, som elsker dit Navn, lad dem juble i dig!

Gud! døm dem skyldige, at de falde formedelst deres Anslag; nedstød dem for deres mange Overtrædelsers Skyld, thi de ere genstridige imod dig.

12 Thi du velsigner den retfærdige, HERRE, du dækker ham med Nåde som Skjold.

Men alle, som forlade sig paa dig, skulle glæde sig, de skulle fryde sig evindelig, og du skal skjule over dem; og de, som elske dit Navn, skulle fryde sig i dig. Thi du, Herre! velsigner en retfærdig, du dækker ham med Naade som med et Skjold.