< Salme 49 >
1 (Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
Oíd esto todos los pueblos: escuchád todos los habitadores del mundo:
2 både høj og lav, både rig og fattig!
Así los hijos de los hombres como los hijos de los varones: juntamente el rico y el pobre.
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
Mi boca hablará sabidurías: y el pensamiento de mi corazón inteligencias.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
Acomodaré a ejemplos mi oído: declararé con la arpa mi enigma.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
¿Por qué temeré en los días de adversidad, cuando la iniquidad de mis calcañares me cercará?
6 de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
Los que confían en sus haciendas, y en la multitud de sus riquezas se jactan;
7 Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
Ninguno redimiendo redimirá al hermano: ni dará a Dios su rescate.
8 - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
Porque la redención de su alma es de gran precio: y no se hará jamás,
9 og aldrig få Graven at se;
Que viva adelante para siempre: y nunca vea la sepultura.
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
Porque se ve que los sabios mueren juntamente: el insensato y el ignorante perecen, y dejan a otros sus riquezas.
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
En su íntimo piensan que sus casas son eternas: sus habitaciones para generación y generación: llamaron sus tierras de sus nombres.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
Mas el hombre no permanecerá en honra: es semejante a las bestias que mueren.
13 Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
Este es su camino, su locura: y sus descendientes corren por el dicho de ellos. (Selah)
14 I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol )
Como ovejas son puestos en la sepultura, la muerte los pastorea; y los rectos se enseñorearon de ellos por la mañana: y su apariencia se envejece en la sepultura de su morada. (Sheol )
15 Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol )
Ciertamente Dios redimirá mi vida del poder de la sepultura, cuando me tomará. (Selah) (Sheol )
16 Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;
No temas cuando se enriquece alguno: cuando aumenta la gloria de su casa.
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
Porque en su muerte no tomará nada: ni su gloria descenderá en pos de él.
18 Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
Porque mientras viviere, será su vida bendita: y tú serás loado cuando fueres bueno.
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.
El entrará a la generación de sus padres: para siempre no verán luz.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.
El hombre en honra que no entiende, semejante es a las bestias que mueren.