< Salme 49 >
1 (Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
Salmo para o regente, dos filhos de Coré: Ouvi isto, vós todos os povos; dai ouvidos, todos os moradores do mundo;
2 både høj og lav, både rig og fattig!
vós, povo, filhos dos homens, tanto os ricos como os pobres.
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
Minha boca falará da sabedoria; e o pensamento do meu coração [estará cheio de] entendimento.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
Inclinarei meus ouvidos a uma parábola; ao [som] da harpa declararei o meu enigma.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
Por que temeria eu nos dias do mal, [quando] a maldade dos meus adversários me cercar?
6 de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
Eles confiam em seus bens, e se orgulham da abundância de suas riquezas.
7 Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
Mas ninguém pode livrar o seu irmão, nem pagar a Deus o seu resgate,
8 - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
porque a redenção da sua alma é caríssima, e sempre será insuficiente
9 og aldrig få Graven at se;
para viver eternamente, e jamais ver a cova.
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
Pois se vê que os sábios morrem, que o tolo e o bruto igualmente perecem; e deixam suas riquezas a outros.
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
Seu pensamento interior é que suas casas serão perpétuas, que suas moradas durarão de geração em geração; dão às terras os seus próprios nomes.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
Mas o ser humano, ainda que em honra, não dura para sempre; semelhante é aos animais, que perecem.
13 Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
Este é o caminho dos tolos e dos seus seguidores, que se agradam de suas palavras. (Selá)
14 I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol )
São como ovelhas levados ao Xeol; a morte se alimentará deles. Os corretos os dominarão pela manhã, e sua beleza será consumida no Xeol, longe de sua morada. (Sheol )
15 Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol )
Mas Deus resgatará a minha alma da violência do mundo dos mortos, pois ele me tomará [consigo]. (Selá) (Sheol )
16 Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;
Não temas quando um homem enriquece, quando a glória de sua casa se engrandece.
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
Pois ele, quando morrer, nada levará; nem sua glória o seguirá abaixo.
18 Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
Ainda que, em vida, tenha pronunciado a si mesmo a bênção “Louvam-te ao fazeres o bem a ti”,
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.
ele, porém, se juntará à geração de seus pais; nunca mais verão a luz.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.
O homem em posição de honra que não tem entendimento é semelhante aos animais, que perecem.