< Salme 49 >

1 (Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
Ouvi isto, vós todos os povos; inclinai os ouvidos, todos os moradores do mundo,
2 både høj og lav, både rig og fattig!
Tanto baixos como altos, tanto ricos como pobres.
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
A minha boca falará de sabedoria; e a meditação do meu coração será de entendimento.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
Inclinarei os meus ouvidos a uma parábola: declararei o meu enigma na harpa.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
Porque temerei eu nos dias maus, quando me cercar a iniquidade dos que me armam ciladas?
6 de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
Aqueles que confiam na sua fazenda, e se glóriam na multidão das suas riquezas,
7 Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
Nenhum deles de modo algum pode remir a seu irmão, ou dar a Deus o resgate dele
8 - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
(Pois a redenção da sua alma é caríssima, e cessará para sempre);
9 og aldrig få Graven at se;
Para que viva para sempre, e não veja corrupção:
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
Porque ele vê que os sábios morrem: perecem igualmente tanto o louco como o brutal, e deixam a outros os seus bens.
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
O seu pensamento interior é que as suas casas serão perpétuas e as suas habitações de geração em geração: dão às suas terras os seus próprios nomes.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
Todavia o homem que está na honra não permanece; antes é como os brutos que perecem.
13 Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
Este caminho deles é a sua loucura; contudo a sua posteridade aprova as suas palavras (Selah)
14 I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
Como ovelhas são postos na sepultura; a morte se alimentará deles; e os retos terão domínio sobre eles na manhã, e a sua formosura na sepultura se consumirá da sua morada. (Sheol h7585)
15 Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)
Mas Deus remirá a minha alma do poder da sepultura, pois me receberá (Selah) (Sheol h7585)
16 Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;
Não temas, quando alguém se enriquece, quando a glória da sua casa se engrandece.
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
Porque, quando morrer, nada levará consigo, nem a sua glória o acompanhará.
18 Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
Ainda que na sua vida ele bendisse a sua alma, e os homens te louvam, quando fizeres bem a ti mesmo,
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.
Irá para a geração de seus pais; eles nunca verão a luz
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.
O homem que está na honra, e não tem entendimento, é semelhante às bestas que perecem.

< Salme 49 >