< Salme 49 >
1 (Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
Zwanini lokhu lonke bantu. Bekani indlebe lonke bakhileyo bomhlaba,
2 både høj og lav, både rig og fattig!
bonke abantukazana labaphakemeyo, abanothileyo labayanga, ndawonye.
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
Umlomo wami uzakhuluma izinhlakanipho, lokuzindla kwenhliziyo yami kuzakuba yikuqedisisa.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
Ngizabeka indlebe yami kuso isaga, ngizavula ilibho lami ngechacho.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
Ngizakwesabelani ensukwini zobubi, nxa ububi babagwenxi bami buzangihanqa.
6 de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
Abathemba ingcebo yabo, abazincoma ngobunengi benotho yabo,
7 Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
umuntu kasoze ahlenge lokuhlenga umfowabo, kasoze amnike uNkulunkulu inhlawulo yakhe,
8 - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
(ngoba uhlengo lomphefumulo wabo luligugu, futhi luyaphela laphakade)
9 og aldrig få Graven at se;
ukuze ahlale ephila phakade, angaboni ukubola.
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
Ngoba ubona ukuthi abahlakaniphileyo bayafa, lokuthi isithutha kanye lesiphukuphuku bayabhubha, batshiyele inotho yabo abanye.
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
Umcabango wabo wangaphakathi uyikuthi izindlu zabo zizakuba ngezaphakade, izindawo zabo zokuhlala zibe ngezezizukulwana, babize amazwe ngamabizo abo.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
Kodwa umuntu elodumo kayikuma, uyafanana lenyamazana ezibhubhayo.
13 Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
Le indlela yabo iyibuthutha babo; kube kanti ababalandelayo bathokoza ngomlomo wabo. (Sela)
14 I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol )
Njengezimvu bamiselwe ingcwaba, ukufa kuzabelusa; labaqotho bazababusa ekuseni, isimo sabo ngesokuqedwa lingcwaba ukuze bangabi lendawo yokuhlala. (Sheol )
15 Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol )
Kodwa uNkulunkulu uzahlenga umphefumulo wami emandleni engcwaba, ngoba uzangemukela. (Sela) (Sheol )
16 Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;
Ungesabi nxa umuntu enotha, nxa udumo lwendlu yakhe lusanda;
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
ngoba ekufeni kwakhe kayikuthatha lutho, udumo lwakhe kaluyikwehla lumlandele.
18 Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
Lanxa empilweni yakhe wabusisa umphefumulo wakhe, njalo bakudumisa nxa uzenzela okuhle,
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.
uzakuya esizukulwaneni saboyise, kabayikubona ukukhanya kuze kube phakade.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.
Umuntu olodumo, engaqedisisi, unjengezinyamazana ezibhubhayo.