Salme 49
1 (Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
Denggenyo daytoy, dakayo amin a tattao; yallingagyo ti lapayagyo, dakayo amin nga agnanaed iti lubong,
2 både høj og lav, både rig og fattig!
nanumo ken natan-ok, nabaknang ken napanglaw.
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
Isaonto ti ngiwatko ti kinasirib, ken ti panangutob toy pusok ket mangiturong iti pannakawat.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
Yallingagko ti lapayagko iti maysa a pangngarig; Irugik ti panggarigko bayat iti panagtukarko ti arpa.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
Apay koma nga agbutengak kadagiti aldaw ti dakes, no palawlawan ti kinadakes dagiti mukodko?
6 de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
Dagiti agtalek iti sanikuada ken mangipannakel iti kinaadu ti kinabaknangda-
7 Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
Sigurado nga awan ti siasinoman a makabael a mangsubbot iti kabsatna a lalaki wenno agited ti bayad iti Dios para kenkuana,
8 - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
Gapu ta iti pannakasubbot ti biag ti maysa a tao ket nangina, ken awan ti siasinoman a makabael a mangbayad iti inutangtayo.
9 og aldrig få Graven at se;
Awan ti siasinoman a mabalin nga agbiag iti agnanayon tapno saan nga agrupsa ti bagina.
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
Ta makitananto ti panagrupsa. Dagiti masirib a tattao ket matay; ti maag ken ti nengneng agpada a mapukaw ken panawanda dagiti sanikuada iti dadduma.
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
Iti kapanunotanda ket agnanayon dagiti pamiliada, ken dagiti lugar a pagnanaedanda agingga iti amin a kaputotanda; pinanagananda dagiti dagada sigun iti naganda.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
Ngem ti tao nga addaan kinabaknang ket saan nga agtalinaed a sibibiag; kasla isuna kadagiti nauyong nga ayup a mapukaw.
13 Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
Daytoy a wagas iti panagbiagda, ket kinamaagda; ngem kalpasan a matayda, annamonganto dagiti tattao dagiti ibagbagada. (Selah)
14 I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
Nadutokanda a kas iti maysa nga arban nga agturong idiay Seol, ti patayto ti pastorda, ti nalinteg ti adda pannakabalinna a mangituray kadakuada iti bigbigat; alun-unento ti Seol dagiti bagida ket awanto ti lugar sadiay a mabalinda a pagnaedan. (Sheol h7585)
Ngem subbotento ti Dios ti biagko manipud iti pannakabalin ti Seol; awatennakto. (Selah) (Sheol h7585)
16 Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;
Saanka nga agbuteng no ti maysa a tao ket bumaknang, no dumakkel ti pannakablin iti balayna;
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
ta inton matay isuna awanto iti maitugotna, ti pannakabalinna ket saananto a kadua a bumaba.
18 Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
Indayawna ti kararuana bayat iti panagbiagna- ken raraemendaka dagiti tattao no agbibiagka a para iti bagim-
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.
mapanto isuna kadagiti kaputotan dagiti kapuonanna ket saandanton pulos a makita pay ti lawag.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.
Ti tao nga adda kinabaknangna ngem awan pannakaawatna ket kasla la kadagiti nauyong nga ayup, nga agpukaw.
