< Salme 49 >

1 (Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
Au maître-chantre. — Psaume des enfants de Coré. O peuples, écoutez tous; Prêtez tous l'oreille, habitants du monde,
2 både høj og lav, både rig og fattig!
Enfants du peuple et enfants des grands, Le riche aussi bien que le pauvre!
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
Ma bouche prononcera des paroles sages: Les pensées de mon coeur sont pleines de sens.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
Je prêterai l'oreille aux sentences qu'il m'inspire; J'expliquerai mon énigme au son de la harpe.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
Pourquoi aurais-je peur aux jours de l'infortune, Quand la méchanceté de mes adversaires m'environne?
6 de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
Ils se confient en leurs biens; Ils se glorifient de la grandeur de leurs richesses.
7 Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
Mais l'homme ne saurait racheter son frère, Ni payer à Dieu sa rançon:
8 - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
Le rachat d'une âme est trop cher; On ne saurait en payer le prix!
9 og aldrig få Graven at se;
Ils ne vivront pas toujours; Ils n'éviteront pas la vue du tombeau;
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
Oui, ils le verront! Les sages meurent; Le fou et l'insensé périssent également, Et ils laissent leurs biens à d'autres.
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
Ils pensent que leurs maisons dureront éternellement, Que leurs demeures subsisteront d'âge en âge; Et ils donnent leurs noms à leurs terres.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
Mais l'homme, même le plus opulent, n'a point de durée; Il est semblable aux bêtes vouées à la destruction.
13 Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
La voie qu'ils suivent est celle de la folie: Pourtant, ceux qui viennent après eux Approuvent leurs discours. (Pause)
14 I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol h7585)
Ils sont poussés vers le Séjour des morts comme un troupeau; La mort les conduit comme un berger. Quand vient le matin, les justes les foulent aux pieds; Leur beauté disparaîtra dans le tombeau! Ils n'auront pas d'autre demeure! (Sheol h7585)
15 Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol h7585)
Mais Dieu délivrera mon âme de l'étreinte du Séjour des morts; Car il me prendra sous sa garde. (Sheol h7585)
16 Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;
Ne crains point, quand un homme s'enrichit, Quand l'opulence de sa maison s'accroît.
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
Car, en mourant, il n'emportera rien; Son opulence ne le suivra pas dans la tombe.
18 Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
Tu as beau te proclamer heureux pendant ta vie, Ou t'attirer des louanges pour les joies que tu as en partage.
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.
Tu t'en iras pourtant vers la génération de tes pères. Qui ne reverront jamais la lumière.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.
L'homme, même le plus opulent, qui n'a point d'intelligence, Est semblable aux bêtes vouées à la destruction!

< Salme 49 >