< Salme 49 >
1 (Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Hør det, alle Folkeslag, lyt til, al Verdens Folk,
“To the chief musician, by the sons of Korach, a psalm.” Hear this, all ye people; give ear, all ye inhabitants of the perishable world:
2 både høj og lav, både rig og fattig!
Both the sons of the low and the sons of the high, rich and needy, altogether.
3 Min Mund skal tale Visdom, mit Hjerte udgransker Indsigt;
My mouth shall speak wisdom; and the meditation of my heart shall be of understanding.
4 jeg bøjer mit Øre til Tankesprog, råder min Gåde til Strengeleg.
I will incline my ear to a parable: I will open with the harp my riddle.
5 Hvorfor skulle jeg frygte i de onde dage, når mine lumske Fjender omringer mig med Brøde,
Wherefore should I fear in the days of evil, when the iniquity of my oppressors encompasseth me?—
6 de, som stoler på deres gods og bryster sig af deres store rigdom?
Of those that trust in their wealth, and boast themselves of the multitude of their riches?
7 Visselig, ingen kan købe sin sjæl fri og give Gud en løsesum
No one can in any wise redeem his brother, nor can he give to God redemption money for himself;
8 - Prisen for hans sjæl blev for høj, for evigt måtte han opgive det - så han kunde blive i Live
For the ransom of their soul is too costly, and it is omitted for ever.
9 og aldrig få Graven at se;
And should he still live for ever? not see the pit?
10 nej, han skal se den; Vismænd dør, både Dåre og Tåbe går bort. Deres Gods må de afstå til andre,
For he must see that wise men die, that together the fool and the brutish person perish and leave to others their wealth.
11 deres Grav er deres Hjem for evigt, deres Bolig Slægt efter Slægt, om Godser end fik deres Navn.
Their inward thought is, that their houses are to be for ever, their dwelling-places, from generation to generation; they call them by their own names in [various] countries.
12 Trods Herlighed bliver Mennesket ikke, han er som Dyrene, der forgår.
Nevertheless man in [his] splendor endureth not: he is like the beasts [that] perish.
13 Så går det dem, der tror sig trygge, så ender det for dem, deres Tale behager. (Sela)
This is their way, their folly: yet their posterity will take pleasure in their sayings. (Selah)
14 I Dødsriget drives de ned som Får, deres Hyrde skal Døden være; de oprigtige træder på dem ved Gry, deres Skikkelse går Opløsning i Møde, Dødsriget er deres Bolig. (Sheol )
Like flocks are they thrust into the nether world; death will feed them; but the upright shall have dominion over them in that morning, and their form wasteth away in the nether world, [taken away] from their own dwelling. (Sheol )
15 Men Gud udløser min Sjæl af Dødsrigets Hånd, thi han tager mig til sig. (Sela) (Sheol )
But God will redeem my soul from the power of the nether world; for he will take me away. (Selah) (Sheol )
16 Frygt ej, når en Mand bliver rig, når hans Huses Herlighed øges;
Be not thou afraid when a man becometh rich, when the glory of his house is increased;
17 thi intet tager han med i Døden, hans Herlighed følger ham ikke.
For when he dieth he can take nothing away; his glory will not descend after him.
18 Priser han end i Live sig selv: "De lover dig for din Lykke!"
For though he bless his soul during his life, and men praise thee, when thou doest well to thyself:
19 han vandrer til sine Fædres Slægt, der aldrig får Lyset at skue.
She shall go to the generation of his fathers, unto eternity will these never see light.
20 Den, som lever i Herlighed, men uden Forstand, han er som Dyrene, der forgår.
Man, though in splendor, who understandeth not, is like the beasts that perish. °