Salme 47

1 (Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Alle Folkeslag, klap i Hænderne, bryd ud i jublende Lovsang for Gud!

KOMAIL kainok karoj lopolop o kapina Kot ki nil kaperen!

2 Thi HERREN, den Højeste, er frygtelig, en Konge stor over hele Jorden.

Pwe leowa me lapalap kaualap, a meid kalank; i Nanmarki lapalap nin jap akan karoj.

3 Han bøjede Folkefærd under os og Folkeslag under vor Fod;

A kotin kaloedi on kitail wei kan o aramaj akan pan na atail.

4 han udvalgte os vor Arvelod, Jakob hans elskedes Stolthed. (Sela)

A kotin piladan kitail atail jojo, linan en Iakop, me a kotin pok on.

5 Gud steg op under Jubel, HERREN under Homets Klang.

Kot kotida nijinij, o leowa ki nil en koronete kelail.

6 Syng, ja syng for Gud, syng, ja syng for vor Konge;

Kauli on Kot pjalm ko! Kaulki pjalm ko! Kauli on atail Nanmarki! Kakaul!

7 thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud.

Pwe Kot Nanmarki nan jap karoj; komail kaul ki pjalm ni lolekon.

8 Gud har vist, han er Folkenes Konge, på sin hellige Trone har Gud taget Sæde.

Kot Nanmarki en men liki kan; Kot kotikot pon mol a jaraui.

9 Folkenes Stormænd samles med Folket, der tilhører Abrahams Gud; thi Guds er Jordens Skjolde, højt ophøjet er han!

Jaupeidi en wei kan pokon pena wiala wein Kot en Apraam; pwe pere en mauin nin jappa me japwilim en Kot. A kotin lapalap melel.