< Salme 47 >
1 (Til sangmesteren. Af Koras sønner. En salme.) Alle Folkeslag, klap i Hænderne, bryd ud i jublende Lovsang for Gud!
Psalmus David, in finem, pro filiis Core. Omnes Gentes plaudite manibus: iubilate Deo in voce exultationis.
2 Thi HERREN, den Højeste, er frygtelig, en Konge stor over hele Jorden.
Quoniam Dominus excelsus, terribilis: Rex magnus super omnem terram.
3 Han bøjede Folkefærd under os og Folkeslag under vor Fod;
Subiecit populos nobis: et gentes sub pedibus nostris.
4 han udvalgte os vor Arvelod, Jakob hans elskedes Stolthed. (Sela)
Elegit nobis hereditatem suam: speciem Iacob, quam dilexit.
5 Gud steg op under Jubel, HERREN under Homets Klang.
Ascendit Deus in iubilo: et Dominus in voce tubae.
6 Syng, ja syng for Gud, syng, ja syng for vor Konge;
Psallite Deo nostro, psallite: psallite Regi nostro, psallite.
7 thi han er al Jordens Konge, syng en Sang for Gud.
Quoniam Rex omnis terrae Deus: psallite sapienter.
8 Gud har vist, han er Folkenes Konge, på sin hellige Trone har Gud taget Sæde.
Regnabit Deus super gentes: Deus sedet super sedem sanctam suam.
9 Folkenes Stormænd samles med Folket, der tilhører Abrahams Gud; thi Guds er Jordens Skjolde, højt ophøjet er han!
Principes populorum congregati sunt cum Deo Abraham: quoniam dii fortes terrae, vehementer elevati sunt.