Salme 46
1 (Til sangmesteren. Af Koras sønner. Al-alamot. En sang.) Gud er vor Tilflugt og Styrke, en Hjælp i Angster, prøvet til fulde
Kathutkung: Korah capanaw Cathut teh ka kânguenae hoi ka thaonae doeh. Runae tueng navah kabawmkung kahnai poung e doeh.
2 Derfor frygter vi ikke, om Jorden end bølger og Bjergene styrter i Havenes Skød,
Hatdawkvah, talai heh kampuen niteh, monnaw teh talî dawk ka bawt nakunghai, ka taket mahoeh.
3 om end deres Vande bruser og syder og Bjergene skælver ved deres Vælde. (Sela)
Tuinaw teh hramki laihoi ka phuen nakunghai, tuicapa ni mon totouh ka thaw nakunghai, ka taket mahoeh.
4 En Flod og dens Bække glæder Guds Stad, den Højeste har helliget sin Bolig;
Palang buet touh ao teh, a cakang teh Cathut khopui, Lathueng Poung onae koe totouh, ka konawmsakkung lah ao.
5 i den er Gud, den rokkes ikke, Gud bringer den Hjælp, når Morgen gryr.
Cathut teh a thung vah ao teh, kâhuen mahoeh. Khodai toteh Cathut ni a kabawp han.
6 Folkene larmed, Rigerne vakled, han løfted Røsten, så Jorden skjalv,
Miphun pueng teh a hramki awh. Uknae pueng teh a kâhuet. Ahni ni a lawk a tho boteh, talai teh a kamyawt.
7 Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)
Ransahu BAWIPA teh, maimouh koe ao teh, Jakop Cathut teh kânguenae doeh.
8 Kom hid og se på HERRENs Værk, han har udført frygtelige Ting på Jord.
Tho awh haw, BAWIPA ni a sak e naw hoi talai van e hno a raphoe e naw pueng hah khenhaw.
9 Han gør Ende på Krig til Jordens Grænser, han splintrer Buen, sønderbryder Spydene, Skjoldene tænder han i Brand.
Ama ni tarantuknae hah talai pout totouh a roum sak teh, licung hah a khoe. Tahroe hah a tâtueng teh, lengnaw hah hmai hoi koung a sawi.
10 Hold inde og kend, at jeg er Gud, ophøjet blandt Folkene, ophøjet på Jorden!
Duem awm awh nateh, Cathut lah ka o e heh panuek awh. Miphunnaw koe tawm lah ka o vaiteh, talai van vah tawm lah ka o han.
11 Hærskarers HERRE er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)
Ransahu BAWIPA teh, maimouh koe ao. Jakop Cathut teh kânguenae doeh,
