Salme 44
1 (Til sangmesteren. Af Koras sønner. En maskil.) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;
Neghmichilerning béshigha tapshurulup oqulsun dep, Korahning oghulliri üchün yézilghan «Masqil»: — I Xuda, öz qulaqlirimiz bilen angliduq, Atilirimiz bizge bayan qilip, Öz künliride, yeni qedimki zamanlarda Séning qilghan zor ishliringni uqturghanidi;
2 Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
Sen [ata-bowilirimizning aldida] Öz qolung bilen yat ellerni qoghliwétip, Ularning [zéminigha ata-bowilirimizni] orunlashturdung; Yat qowmlargha apet chüshürüp, ularni tarqitiwetting.
3 thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
Berheq, bowilirimiz zéminni öz qilichi bilen alghini yoq, Öz biliki bilen özlirini qutquzghinimu yoq; Bu belki Séning ong qolung, Séning biliking we jamalingning nurining qilghinidur; Chünki Sen ulardin xursenlik tapting.
4 Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
Sen Özüng méning padishahimdursen, i Xuda, Sen Yaqup üchün ghelibiler buyrughuchidursen.
5 Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
Sen arqiliq biz reqiblirimizni heydiwétimiz; Naming bilen özimizge qarshi turghanlarni cheyleymiz;
6 thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
Chünki öz oqyayimgha tayanmaymen, Qilichimmu méni qutquzalmaydu.
7 men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
Chünki Sen bizni reqiblirimizdin qutquzdung, Bizge öch bolghanlarni yerge qaratting.
8 Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)
Xudani kün boyi iptixarlinip maxtaymiz; Namingni ebedil’ebedgiche medhiyileymiz. (Sélah)
9 Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
Biraq Sen [hazir] bizni tashlawétip ahanetke qaldurdung; Qoshunlirimiz bilen jengge bille chiqmaysen.
10 du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
Sen reqiblirimiz aldida bizni chékindürdüng; Bizni öchmenlerge xalighanche talan-taraj qildurdung.
11 du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
Soyushqa tapshurulghan qoylardek, bizni ulargha tapshurdung, Eller arisigha bizni tarqitiwetting.
12 dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
Sen Öz xelqingni bikargha sétiwetting, Uning qimmitidin Özüng héch béyip ketmiding;
13 Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
Sen bizni qoshna ellerning mesxirisige qaldurghansen; Etrapimizdikilerge ahanet, zangliq obyékti qildingsen.
14 du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os.
Sen bizni eller arisida söz-chöchekke qoydungsen, Yat qowmlar bizge bash chayqiship qarashmaqta.
15 Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn
Mesxire hem kupurluq éytquchilarning awazi tüpeylidin, Düshmenler we öch alghuchilar tüpeylidin, Kün boyi uyatim aldimdin ketmeydu, Yüzümning nomusi méni chirmiwaldi.
16 for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
17 Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
Mana bularning hemmisi béshimizgha chüshti; Biraq biz Séni untumiduq, Yaki ehdengge héch asiyliq qilmiduq;
18 Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
Qelbimiz héch yanmidi, Sanga sadaqetsizlik qilmiduq, Qedemlirimiz yolungdin héch ézip ketmidi.
19 Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
Biraq Sen bizni chilböriler makanida ezding, Bizge ölüm sayisini chaplashturdung.
20 Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
Eger biz Xudayimizning namini untughan bolsaq, Yaki yat bir ilahqa qol kötürgen bolsaq,
21 vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom
Xuda Sen choqum buni sürüshte qilmas idingmu, Qelbtiki sirlarni bilip turidighan tursang?
22 nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
Biraq Sen tüpeyli biz kün boyi qirilmaqtimiz; Boghuzlinishni kütüp turghan qoylar kebi hésablanmaqtimiz.
23 Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse!
Oyghan, i reb! Némishqa uxlap yatisen? Ornungdin tur, bizni menggüge tashlawetmigeysen!
24 Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel?
Némishqa yüzüngni bizdin yoshurisen? Némishqa külpetlirimizge, uchrighan zulumlirimizgha pisent qilmaysen?
25 Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.
Qarighina, jénimiz tupraqta béghirlap yüridu; Ténimiz yerge chaplashti;
26 Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!
Ornungdin turup bizge yardemde bolghaysen! Özüngning özgermes muhebbiting sewebidin, Bizlerni hörlükke chiqarghaysen!
