Salme 44

1 (Til sangmesteren. Af Koras sønner. En maskil.) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;

Anumzamoka korapa'ma nazano tagehe'mokizmima huzmante'nana zana ko tasamizageta tagra tagesafinti antahi'none.

2 Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

Kagra hihamu ka'anu ama mopafima nemaniza vahetmina zamahe kasope netrenka, ana maka mopafina tagehemokizmia avimazavi hankreankna hanke'za mani'naze. Kagra ha' vahetia zamahe hana hanke'za ama mopa tagehe'moza eri'za knare hu'za mani'naze.

3 thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

Hagi tagehemo'za bainati kazintetira ha' vahera harahu zamagatere'za ama mopa e'ori'naze. Huge zamagra'a hankaverera hara hu zamagateore'naze. Hanki Kagri hankavenentake tamaga kazamo'ene kavugosafinti masamo zamaza hu'ne. Na'ankure Kagra kavesizmante'nane.

4 Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.

Kagra nagri kini mani'nenka, nagri Anumzana mani'nane. Kagra hanke'za Israeli vahe'mo'za ha' vahe'zmia hara huzmagatere'naze.

5 Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

Kagri hankavefi ha' vahetia hara huta zamatufeta ometre emetre nehuta, Kagri kagireti ha'ma hurantenaku'ma hanaza vahera zamagofetura tagia reta zmare hapakopatigahune.

6 thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

Hagi atini'agura antahinomi'na, kazinknoni'amo'a nagu'vazigahie hu'na amuhara hunomue.

7 men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.

Na'ankure Kagrake'za taza hanketa, ha' vahetia hara huzmagaterenone. E'ina hunka zamavaresrama hunerantaza vahera zamazeri zamagaze hu'nane.

8 Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)

Hagi maka kna nanterantetima vuno kinagama omeseana Anumzamokagu akagia nereta, zagamera huta kagia erisga nehune.

9 Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

Hagi menina kamefi huraminka tatrankeno ha' vahe'mo'za tazeri tagaze nehaze. Ko'ma ha'ma hunaku'ma nevunkenkama nehanaza hunka tagri'enena hatera vunka ome taza nosane.

10 du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;

Hagi tatranketa ha' vahetimofo koro nefronke'za, ha' vahetimo'za rohu eme tre'za keonke'zantia e'nerize.

11 du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

Hagi tatrankeno ha' vahe'mo'za sipisipi afu'ma ahe'za nenaku'ma hiankna hu'za nerahe'za tahe panani hazageta vahe mopafina hazagreta umani emani hu'none.

12 dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

Hagi marerifa vaheka'a osi'a zagore atrenka mago zagoa retrora osu'nane.

13 Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,

Kagra tatranke'za tava'ontire'ma nemaniza vahe'mo'za kiza zokago kea hurante'naze. Hagi tagri mopa atupa ometre emetrema hu'neregama manigagi'naza vahe'mo'za kizazokago ke hunerante'za tazeri haviza nehaze.

14 du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os.

Tagrira kizazokago ke hunteza tazeri retro hanke'za, zamagena neru'za kizazokago hurante'za tazeri fenkami netraze.

15 Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn

Maka kna hugeforenenantazage'na, tusi nagazegu nehu'na vano nehue.

16 for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

Hagi maka kema antahunana kizazokago kema hurantaza kege nentahita, ha' vahetimo'zama nonama hu'za ha'ma hurante'zama nehaza zanke negone.

17 Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

Kagrira tamefira hugamita huhagerafi huvempa keka'a ha'ontaginonanagi, ama ana zantamimo'a tagritera fore nehie.

18 Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

Tagra Kagrira tamefira hunegamita kana atreta havi kampina ovu'none.

19 Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.

Hianagi tahenka tazeri haviza hutranketa afi kramofo kumapi nemanune. Ana nehunka frizamofo hanizanu refitenerantane.

20 Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

Hagi tagrama Anumzantimofo agima aheta mono'ma huontege, tazama rusuteta ru vahe' anumzamofontegama nunamuma hunesunkeno'a,

21 vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom

tamage huno anazana Anumzamo'a keno antahino hu'ne, na'ankure Anumzamo'a Agra tagu'afima oku'ma me'nea zana keno antahino hu'ne.

22 nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

Hianagi Kagri vahe'ma mani'nona kazigati maka kna tagrira tahe nefrize. Sipisipi afu'ma ahenaku'ma reharino'ma viaza hu'za rehari'za tavre'za nevaze

23 Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse!

Hagi Ra Anumzamoka otinka taza huo! Nahigenka kavura nevasane? Kagera kanirante vava osunka otinka tazahuo.

24 Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel?

Nahigenka ke'amnea nehane? Tatama tami'za tazeri havizama nehazageta knafima mani'nonana nahigenka Anumzamoka ontage vahe knara nehane?

25 Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.

Tagu'amo'a tamino mopafi runtrako higeno, tavufgamo'a avugosaregati mopafi runtrako huno mase.

26 Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!

Anumzantimoka otinka taza huo! Vagaore kavesizanku hunka nona hunka mizasenka tavro.