< Salme 44 >
1 (Til sangmesteren. Af Koras sønner. En maskil.) Gud, vi har hørt det med egne ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Dåd i deres Dage, i Fortids Dage med din Hånd;
Aw Khawsa ka ming haa ing zahawh unyng; ka pakhqi ami hqing tloek awh ak kqym awh nang ing na sai peekkhqi ce kaimih a venawh kqawn hawh uhy.
2 Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;
Na kut ing nang ngawh thlangphyn khqi thlak khqi pheng nawh ka pakhqi ce dyih sak hyk ti; thlangkhqi ce hqe nawh ka pakhqi ce kqeng sak hyk ti.
3 thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.
Zawzi ing cekkhqi a qam ce am noeng unawh, ami bantha ingawm am noeng uhy; nang ak tang ben, nang a baan, ak vang nang a haai ing ni, kawtih cekkhqi ce nang ing lungna hyk ti.
4 Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.
Nang taw ka sangpahrang ingkaw ka Khawsa na awm hyk ti, Jacob aham na noengnaak awi ak pekung na awm hyk ti.
5 Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;
Namah ak caming kaimih ing ka qaalkhqi huna nawn sak unyng; namah ang ming ing ka qaalkhqi ce leh unyng.
6 thi ej på min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;
Ka licung ve am ypna nyng saw, kak zawzi ingawm amni noeng sak hy;
7 men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.
Cehlai, ka qaalkhqik khan awh noengnaak ce ni pe nawh, ka thunkhakhqi ce chah phyih sak hyk ti.
8 Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)
Myngawi Khawsa awh oek qu kang nyng saw, nang ming ce kumqui dyna kyihcah kawng unyng.
9 Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;
Cehlai tuh taw ni qoek nawh ak kai dyt na ni ta hawh hyk ti; ka qaalkapkhqi ingawm am cet haih voel hyk ti.
10 du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;
Ka qaal a haiawh hu na ning thoeih sak nawh, ka thunkhakhqi ing ni him khqi pheng hy.
11 du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,
Tuu amyihna daih aham ni hlah hyt tiksaw pilnam thlang venawh ni thek ni zak hyk ti.
12 dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.
Nak thlangkhqi ce a phu ak zawi cana zawi hlai hyk ti, zawih phu awm am awm lawk a he hy.
13 Til Hån for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,
Ka imcengkhqi am theet hly hqoeng na ni sai tiksaw, ka keng thlangkhqi a thekha qaihnaak ni phyih sak hyk ti.
14 du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste på Hovedet ad os.
Pilnam anglakawh thlang ak kqawn hly kqoeng na ni sai tiksaw; thlang ing a lu nik kqek sih hy.
15 Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Åsyn
Na haiawh myngawi kang ming se nawh, ka haai ve chahnaak ing sing khoep hy,
16 for spottende, hånende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.
ak che na nik kqawn seet nawh, lu lawh aham ak caika qaalkhqi a dawngawh ni.
17 Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!
Nang ce am nim hilh unyng saw na paipi awm a sawhqat na am sai thai unyng; vemyihkhqi boeih ve kaimih a venawh pha law hy.
18 Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.
Kamik kawlungkhqi huna am thoeih nawh; kami khawkhqi awm na lam awhkawng am pleng hy.
19 Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.
Cehlai kqawng uikhqi a hqip thek thyk aham nang ing ni nam qap nawh thannaak ing ni sing khoep hyk ti.
20 Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,
Ka Khawsa ang ming ce hilh unawh qapchang khawsa a venawh kut kami phyl mantaw,
21 vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løn dom
kawlung ak hyp zani ak simkung, Khawsa ing am hu kawm nu?
22 nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!
Cehlai, nang awh myngawi thihnaak hu unyng; him ham kawina ak awm tuu amyihna ning ngai uhy.
23 Vågn op, hvi sover du, Herre? Bliv vågen, forstød ej for stedse!
Aw Bawipa, hqyng lah! Ikawtih, na ih hy voei? Kqoek qu lah! Kaimih ve kumqui dyna koeh ni hqek khqi.
24 Hvorfor vil du skjule dit Åsyn, glemme vor Nød og Trængsel?
Ikawtih, na haai thuh nawh kaimih a kyinaak ingkaw khuikhanaak ve nam hilh hy voei?
25 Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden.
Dekvai awh nung tla unawh; dek awh kami pum ve bet qu qap hawh hy.
26 Stå op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!
Tho nawhtaw kaimih ve nik pyi khqi lah; amak dyt thai na lungnaak awh kaimih ve ni hul khqi lah.