Salme 42

1 (Til sangmesteren. En maskil af Koras sønner.) Som Hjorten skriger efter rindende Vand, således skriger min Sjæl efter dig, o Gud.

Gode! ‘Dia’ gebo da hano anegagi manusa: hohogola ahoa amo defele Na da Di hogosa.

2 Min Sjæl tørster efter Gud, den levende Gud; når skal jeg komme og stedes for Guds Åsyn?

Esalusudafa Gode! Na Dima hanai da hano hanai defele gala. Na da habogala Dia midadi, Dima nodone sia: ne gadomusa: masa: bela: ?

3 Min Gråd er blevet mit Brød både Dag og Nat, fordi de stadig spørger mig: "Hvor er din Gud?"

Eso haga amola gasia huluane na da disa, amola na si hano da na ha: i manu agoane gala. Eso huluane nama ha lai dunu da nama amane adole ba: sa, “Dia Gode da habila: ?”

4 Min Sjæl er opløst, når jeg kommer i Hu, hvorledes jeg vandred med Skaren op til Guds Hus under Jubelråb og Lovsang i Højtidsskaren.

Na da ni musa: hamoi amo dadawa: sea, na dogo da sesa. Na da Hina Gode Ea diasu ganodini masunusa: gilisi amo ilima madelale ili da na bisili oule ahoasu, amola amo gilisisu ilia da Godema hahawane gesami hehea: la amola wele sia: sa ahoasu.

5 Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!

Abuliba: le na da bagadewane da: i dioi ganabela: ? Abuliba: le na da na dogo ganodini bagadewane se nabawane dawa: sala: ? Na da dafawane hamoma: beyale dawa: su amo Godema fawane dawa: mu, amola na da bu enowane Ema nodone, “Na Gaga: su amola na Gode,” agoane sia: mu.

6 Nedbøjet er min Sjæl, derfor mindes jeg dig fra Jordans og Hermontindernes Land, fra Mizars Bjerg.

Na da goeguda: mugululi misi. Amola na da na dogo ganodini bogomuwane se naba. Amaiba: le, na da na asigi dawa: su Godema bu sinidigili dawa: sa. E da nama se bagadedafa iasi. Bidi hamosu da hano heda: i defele nama gosa. Bidi hamosu da Hemone Goumi amola Misa Goumi amoga hano nawa: li mogosobe, Yodane Hano amoga gudu daha, amo defele, gugelebe agoane nama gole wesa.

7 Dyb råber til Dyb ved dine Vandfalds Brusen, alle dine Brændinger og Bølger skyller hen over mig.

8 Sin Miskundhed sender HERREN om Dagen, hans Sang er hos mig om Natten, en Bøn til mit Livs Gud.

Hina Gode da Ea mae fisili asigidafa hou amo esoga olelemu da defea. Amasea na da gasia Ema gesami hea: mu amola na esalusu ouligisu Gode, Ema sia: ne gadomu.

9 Jeg siger til Gud, min Klippe: Hvorfor har du glemt mig, hvorfor skal jeg vandre sorgfuld, trængt af Fjender?

Na da na gaga: su Gode, Ema sia: sa, “Dia da abuliba: le na gogoleila: ? Nama ha lai gasa fi dunu da nama gebewane se iaha. Na da abuliba: le eso huluane se nabala: ?

10 Det er, som knustes mine Ben, når Fjenderne håner mig, når de stadig spørger mig: "Hvor er din Gud?"

Ilia da nama gebewane odagia gadele sia: beba: le, na da gala: la sa: i dagoi ba: sa. Ilia da gebewane nama amane adole ba: lala, “Dia Gode da habila: ?”

11 Hvorfor er du nedbøjet, Sjæl, hvi bruser du i mig? Bi efter Gud, thi end skal jeg takke ham, mit Åsyns Frelse og min Gud!

Na da abuliba: le baligili da: i diobela: ? Na da abuliba: le dogo se nabawane esalabela: ? Na Godema dafawane hamoma: beyale dawa: mu. Na da bu enowane Ema nodone sia: mu. Bai E da na Gaga: sudafa amola na Godedafa.