Salme 41

1 (Til sangmesteren. En salme af David.) Salig den Mand, der tager sig af de svage, ham frelser HERREN på Ulykkens Dag;

達味詩歌，交與樂官。 眷顧貧窮人的人，真是有福，患難時日，他必蒙上主救助。

2 HERREN vogter ham, holder ham i Live, det går ham vel i Landet, han giver ham ikke i Fjendevold.

上主必保護他，賜他生存，在世上蒙福，決不將他交給他的仇敵而任敵所欲。

3 På Sottesengen står HERREN ham bi, hans Smertensleje gør du ham let.

他呻吟床榻，上主給他支援，他患病時，必使他轉危為安。

4 Så siger jeg da: Vær mig nådig, HERRE, helbred min Sjæl, jeg har syndet mod dig!

我曾哀求你：上主，求你憐憫我」，求你治癒我，因為我得罪了你。

5 Mine Fjender ønsker mig ondt: "Hvornår mon han dør og hans Navn udslettes?"

我的仇敵反而惡言辱罵我說：「他何時死，他的名字幾時泯滅？

6 Kommer en i Besøg, så fører han hyklerisk Tale, hans Hjerte samler på ondt, og så går han bort og taler derom.

前來訪我的人，只以虛言相待，其實是心懷惡意，出去便說出來。

7 Mine Avindsmænd hvisker sammen imod mig, alle regner de med, at det går mig ilde:

恨我的人，個個竊竊私議，咒我遭殃生疾：

8 "En dødelig Sot har grebet ham; han ligger der - kommer aldrig op!"

願他身患惡疾! 願他一病不起！

9 Endog min Ven, som jeg stolede på, som spiste mit Brød, har løftet Hælen imod mig.

連我素來信賴的知心友好，吃過我飯的人，也舉腳踢我。

10 Men du, o HERRE, vær mig nådig og rejs mig, så jeg kan øve Gengæld imod dem.

上主，求你可憐我，使我病除，為使我能對他們加以復仇。

11 Deraf kan jeg kende, at du har mig kær, at min Fjende ikke skal juble over mig.

我以此作為你真愛我的記號：就是不讓我的敵人向我誇耀；

12 Du holder mig oppe i Kraft af min Uskyld, lader mig stå for dit Åsyn til evig Tid.

你時常保持我無災無難，使我永遠站在你的面前。

13 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed, Amen, Amen!

願上主，以色列天主，受讚頌，自永遠直到永遠，阿們，阿們