Salme 40

1 (Til sangmesteren. Af David. En salme.) Jeg biede troligt på Herren, han bøjede sig til mig, og hørte mit Skrig.

I AUIAUIER Ieowa, o a kotin iroir dong ia o kotin erekier ai likelikwir.

2 Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod på en Klippe, gav Skridtene Fasthed,

A kotin api ia da sang nan por sued o sang wasa lususur, o kotin kasonedier nä i kat pon paip eu, pwen kak alu mau;

3 en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole på HERREN.

O a kotiki ong nan au ai kaul kap pot, pwen kapinga atail Kot; i me aramas toto pan udial ap lan Ieowa o kaporoporeki i.

4 Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.

Meid pai ol o me kaporoporeki Ieowa o sota waroki ong me aklapalap akan, de me weweid nin tiak likam!

5 Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.

Maing ai Kot, meid kapuriamui sapwilim omui dodok kan o omui madamadaua, me komui kotin kasale ong kit. Sota me rasong komui. I men kaparok o kasokasoi duen, a re sota mau ong wadok.

6 Til Slagt- og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig åbne Ører, Brænd- og Syndoffer kræver du ikke.

Kom sota kotin kupura mairong man de mairong wan tuka kan; a kom kotin kawasak pasang salong ai; kom sota kotin mauki mairong isis de mairong en dip.

7 Da sagde jeg: "Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;

Ngai ap inda: Kilang, I kokodo; nan puk o me intingidier duen ngai.

8 at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre."

I men kapwaiada kupur omui, ai Kot; o sapwilim omui kapung o mi nan lol en mongiong i.

9 I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.

I pan padaki ong momodisou laud duen me pung. Kilang, i sota pan nenenla, Maing kom kotin mangi.

10 Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Nåde og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.

I sota okila omui pung nan mongiong i. I kin kapakaparok duen omui melel o maur, i sota kin okila omui kalangan o melel mon momodisou laud.

11 Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Nåde og Sandhed skal altid være mit Værn.

A komui Maing der kotiki sang ia omui kalangan, omui kalangan o melel en sinsila ia ansau karos.

12 Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Hår, og Modet har svigtet.

Pwe ai kalokolok kapil ia pena, o re sota mau ong wadok; dip ai katoutou ia, i ap solar kilang wasa; ir me toto sang pit en mong ai, ap solar angiang.

13 Du værdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjælp.

Kom kotin kupura ia Maing, o kotin dore ia la; Maing kom kotin sauasa madang!

14 Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

Me kin masamasan ia, pwen kame ia la, en namenokala o lisela; me men wia sued ong ia, en purewei o lisela.

15 Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha, ha!" til mig!

Ir me kin likelikwirki due ai: “Io, io!” en masak o lisela.

16 Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: "HERREN er stor!"

Karos me idok komui, en pereperen o popol. O me pok ong omui maur, ansau karos ren inda: Meid kapingan Ieowa!

17 Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke på mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud!

Pwe ngai samama o luet; a Ieowa kin kotin apwali ia. Komui sauas pa i o ai saundor; ai Kot, kom der kotin pwand!