Salme 40

1 (Til sangmesteren. Af David. En salme.) Jeg biede troligt på Herren, han bøjede sig til mig, og hørte mit Skrig.

For the leader. A psalm of David. For the Lord I waited and waited, till, inclining to me, he heard my cry.

2 Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod på en Klippe, gav Skridtene Fasthed,

From the horrible pit he drew me, up out of the miry clay; he set my feet on a rock, and my steps he made firm.

3 en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole på HERREN.

He put a new song in my mouth, of praise to our God. Many see it, and, filled with awe, put their trust in the Lord.

4 Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.

Happy the person who has put in the Lord their trust, not looking to false gods or turning to idols.

5 Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.

With us you have wrought in rich measure, O Lord our God, your marvels and purposes for us – none may compare with you – were I to declare or to tell them, past counting are they.

6 Til Slagt- og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig åbne Ører, Brænd- og Syndoffer kræver du ikke.

In offerings bloody or bloodless you have no delight, but with open ears you have made me. Burnt-offering and offering for sin are not what you ask.

7 Da sagde jeg: "Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;

Then said I, ‘Here I am, as the roll of the book has enjoined.

8 at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre."

My delight, O God, is to do your will, and your law is within my heart.’

9 I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.

Well, O Lord, you know that, with lips unrestrained, your righteousness I told in the great congregation,

10 Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Nåde og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.

not hiding it in my heart. I have told of your steadfast help, from the great congregation I hid not your love and your faithfulness.

11 Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Nåde og Sandhed skal altid være mit Værn.

So do not restrain, Lord, your pity from us. Your love and your faithfulness – ever may they be our shield.

12 Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Hår, og Modet har svigtet.

For evils that cannot be numbered have compassed me round. My transgressions have followed me up – I can bear it no more. They are more than the hairs of my head, and my heart has forsaken me.

13 Du værdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjælp.

O Lord, be pleased to deliver me, haste to my help, O Lord.

14 Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

May those who are seeking my life be ashamed and confounded together; may those who delight in my hurt be defeated and brought to dishonour.

15 Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha, ha!" til mig!

May those who hurrah over me be dumbfounded because of their shame.

16 Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: "HERREN er stor!"

But may all who seek after you rejoice and be glad in you. May all those eager for your aid, say, ‘Great is the Lord’ evermore.

17 Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke på mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud!

I am weak and needy, yet the Lord cares for me. You are my help and deliverer; don’t delay, my God.