Salme 40

1 (Til sangmesteren. Af David. En salme.) Jeg biede troligt på Herren, han bøjede sig til mig, og hørte mit Skrig.

“For the leader of the music. A psalm of David.” I trusted steadfastly in the LORD, And he listened, and heard my cry.

2 Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod på en Klippe, gav Skridtene Fasthed,

He drew me out of a horrible pit, Out of the miry clay; He set my feet upon a rock, And made my steps firm.

3 en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole på HERREN.

He hath put into my mouth a new song, A song of praise to our God. Many shall see, and fear, And put their trust in the LORD.

4 Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.

Happy the man who maketh the LORD his trust, And resorteth not to men of pride and falsehood!

5 Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.

Many, O LORD, my God! are the wonderful works which thou hast done; Many have been thy gracious purposes towards us; None can be compared to thee! Would I declare and rehearse them, they are more than can be numbered.

6 Til Slagt- og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig åbne Ører, Brænd- og Syndoffer kræver du ikke.

In sacrifice and oblation thou hast no pleasure; Mine ears thou hast opened; Burnt-offering and sin-offering thou requirest not.

7 Da sagde jeg: "Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;

Therefore I said, “Lo, I come; In the scroll of the book it is prescribed to me;

8 at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre."

O my God! to do thy will is my delight, And thy law dwelleth in my heart!”

9 I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.

I have proclaimed thy righteousness in the great assembly; Lo, I have not restrained my lips, O LORD! thou knowest!

10 Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Nåde og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.

I hide not thy justice in my heart; I declare thy faithfulness and thy salvation; I conceal not thy mercy and truth from the great assembly.

11 Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Nåde og Sandhed skal altid være mit Værn.

Withdraw not from me thy tender mercies, O LORD! May thy loving-kindness and thy truth continually preserve me!

12 Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Hår, og Modet har svigtet.

For evils without number have encompassed me; My iniquities have overtaken me; I cannot see the end of them; They are more than the hairs of my head, And my heart dieth within me.

13 Du værdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjælp.

May it please thee, O LORD! to deliver me! O LORD! make haste to mine aid!

14 Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;

May they all be confounded and covered with shame Who seek to take away my life! Let them be driven back with disgrace Who desire to do me injury!

15 Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha, ha!" til mig!

Let them be overwhelmed with confusion Who cry out to me, Aha! aha!

16 Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: "HERREN er stor!"

But let all who seek thee Be glad and rejoice in thee! Let those who love thy protection Ever say, “Great is Jehovah!”

17 Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke på mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud!

I am poor and afflicted, yet the Lord thinketh upon me; Thou art my help and my deliverer; My God! make no delay!