< Salme 40 >
1 (Til sangmesteren. Af David. En salme.) Jeg biede troligt på Herren, han bøjede sig til mig, og hørte mit Skrig.
I waited patiently for the LORD; and he inclined to me, and heard my cry.
2 Han drog mig op af den brusende Grav, af det skidne Dynd, han satte min Fod på en Klippe, gav Skridtene Fasthed,
He brought me up also out of an horrible pit, out of the miry clay, and set my feet on a rock, and established my goings.
3 en ny Sang lagde han i min Mund, en Lovsang til vor Gud. Mange skal se det og frygte og stole på HERREN.
And he has put a new song in my mouth, even praise to our God: many shall see it, and fear, and shall trust in the LORD.
4 Salig den Mand, der sætter sin Lid til HERREN, ej vender sig til hovmodige eller dem, der hælder til Løgn.
Blessed is that man that makes the LORD his trust, and respects not the proud, nor such as turn aside to lies.
5 Mange Undere gjorde du, HERRE min Gud, og mange Tanker tænkte du for os; de kan ikke opregnes for dig; ellers forkyndte og fortalte jeg dem; til at tælles er de for mange.
Many, O LORD my God, are your wonderful works which you have done, and your thoughts which are to us-ward: they cannot be reckoned up in order to you: if I would declare and speak of them, they are more than can be numbered.
6 Til Slagt- og Afgrødeoffer har du ej Lyst, du gav mig åbne Ører, Brænd- og Syndoffer kræver du ikke.
Sacrifice and offering you did not desire; my ears have you opened: burnt offering and sin offering have you not required.
7 Da sagde jeg: "Se, jeg kommer, i Bogrullen er der givet mig Forskrift;
Then said I, See, I come: in the volume of the book it is written of me,
8 at gøre din Vilje, min Gud, er min Lyst, og din Lov er i mit Indre."
I delight to do your will, O my God: yes, your law is within my heart.
9 I en stor Forsamling forkyndte jeg Retfærd, se, mine Læber lukked jeg ikke; HERRE, du ved det.
I have preached righteousness in the great congregation: see, I have not refrained my lips, O LORD, you know.
10 Din Retfærd dulgte jeg ej i mit Hjerte, din Trofasthed og Frelse talte jeg Om, din Nåde og Sandhed fornægted jeg ej i en stor Forsamling.
I have not hid your righteousness within my heart; I have declared your faithfulness and your salvation: I have not concealed your loving kindness and your truth from the great congregation.
11 Du, HERRE, vil ikke lukke dit Hjerte for mig, din Nåde og Sandhed skal altid være mit Værn.
Withhold not you your tender mercies from me, O LORD: let your loving kindness and your truth continually preserve me.
12 Thi Ulykker lejrer sig om mig i talløs Mængde, mine Synder har indhentet mig, så jeg ikke kan se, de er flere end Hovedets Hår, og Modet har svigtet.
For innumerable evils have compassed me about: my iniquities have taken hold on me, so that I am not able to look up; they are more than the hairs of my head: therefore my heart fails me.
13 Du værdiges, HERRE, at fri mig, HERRE, il mig til Hjælp.
Be pleased, O LORD, to deliver me: O LORD, make haste to help me.
14 Lad dem beskæmmes og rødme, som vil mig til Livs, og de, der ønsker mig ondt, lad dem vige med Skændsel;
Let them be ashamed and confounded together that seek after my soul to destroy it; let them be driven backward and put to shame that wish me evil.
15 Lad dem stivne af Rædsel ved deres Skam, de, som siger: "Ha, ha!" til mig!
Let them be desolate for a reward of their shame that say to me, Aha, aha.
16 Lad alle, som søger dig, frydes og glædes i dig; lad dem, som elsker din Frelse, bestandig sige: "HERREN er stor!"
Let all those that seek you rejoice and be glad in you: let such as love your salvation say continually, The LORD be magnified.
17 Er jeg end arm og fattig, vil Herren dog tænke på mig. Du er min Hjælp og min Frelser; tøv ej, min Gud!
But I am poor and needy; yet the Lord thinks on me: you are my help and my deliverer; make no tarrying, O my God.