Salme 4
1 (Til sangmesteren. Med strengespil. En salme af David.) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!
Kad te zovem, èuj me, Bože, pravdo moja! u tjeskobi daj mi prostor; smiluj se na me i usliši molitvu moju.
2 Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? (Sela)
Sinovi èovjeèiji! dokle æe slava moja biti u sramoti? dokle æete ljubiti ništavilo i tražiti laži?
3 Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.
Znajte da Gospod divno èuva svetoga svojega; Gospod èuje kad ga zovem.
4 Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! (Sela)
Gnjeveæi se ne griješite; razmislite u srcima svojim na posteljama svojim, i utolite.
5 Bring rette Ofre og stol på HERREN!
Prinesite žrtvu za pravdu, i uzdajte se u Gospoda.
6 Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys!
Mnogi govore: ko æe nam pokazati što je dobro? Obrati k nama, Gospode, svijetlo lice svoje.
7 HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.
A meni si dao u srce radost veæu nego što je oni imaju, kad im rodi pšenica i vino.
8 I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.
Ja mirno liježem i spavam; jer ti, Gospode, sam daješ mi te sam bez straha.
