< Salme 4 >
1 (Til sangmesteren. Med strengespil. En salme af David.) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!
In finem, in carminibus. Psalmus David. Cum invocarem exaudivit me Deus justitiæ meæ, in tribulatione dilatasti mihi. Miserere mei, et exaudi orationem meam. Filii hominum, usquequo gravi corde? ut quid diligitis vanitatem, et quæritis mendacium?
2 Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? (Sela)
Et scitote quoniam mirificavit Dominus sanctum suum; Dominus exaudiet me cum clamavero ad eum.
3 Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.
Irascimini, et nolite peccare; quæ dicitis in cordibus vestris, in cubilibus vestris compungimini.
4 Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! (Sela)
Sacrificate sacrificium justitiæ, et sperate in Domino. Multi dicunt: Quis ostendit nobis bona?
5 Bring rette Ofre og stol på HERREN!
Signatum est super nos lumen vultus tui, Domine: dedisti lætitiam in corde meo.
6 Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys!
A fructu frumenti, vini, et olei sui, multiplicati sunt.
7 HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.
In pace in idipsum dormiam, et requiescam;
8 I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.
quoniam tu, Domine, singulariter in spe constituisti me.