Salme 4
1 (Til sangmesteren. Med strengespil. En salme af David.) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!
In finem in carminibus, Psalmus David. Cum invocarem exaudivit me Deus iustitiæ meæ: in tribulatione dilatasti mihi. Miserere mei, et exaudi orationem meam. Filii hominum usquequo gravi corde? ut quid diligitis vanitatem, et quæritis mendacium?
2 Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? (Sela)
Et scitote quoniam mirificavit Dominus sanctum suum: Dominus exaudiet me cum clamavero ad eum.
3 Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.
Irascimini, et nolite peccare: quæ dicitis in cordibus vestris, in cubilibus vestris compungimini.
4 Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! (Sela)
Sacrificate sacrificium iustitiæ, et sperate in Domino. Multi dicunt: Quis ostendit nobis bona?
5 Bring rette Ofre og stol på HERREN!
Signatum est super nos lumen vultus tui Domine: dedisti lætitiam in corde meo.
6 Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys!
A fructu frumenti, vini, et olei sui multiplicati sunt.
7 HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.
In pace in idipsum dormiam, et requiescam;
8 I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.
Quoniam tu Domine singulariter in spe constituisti me.
