Salme 4
1 (Til sangmesteren. Med strengespil. En salme af David.) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!
[Rhotoeng neh aka mawt ham David kah Tingtoenglung] Ka duengnah Pathen te ka khue vaengah ka taengah nan doo tih, rhal khui lamkah kai te nan voelphoeng sak. Kai n'rhen lamtah ka thangthuinah he han ya lah.
2 Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? (Sela)
Hlang capa rhoek aw, kai thangpomnah te me hil nim mingthae la a om ve? A poeyoek te nim na lungnah uh vetih, laithae nim na tlap uh eh? (Selah)
3 Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.
Te dongah BOEIPA loh hlangcim te amah ham a hoep tila ming lah. Amah te ka khue vaengah, BOEIPA loh a yaak ni.
4 Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! (Sela)
Na tlai nen khaw tholh uh boeh. Na thinko neh na thingkong dongah thui lamtah kuemsuem lah. (Selah)
5 Bring rette Ofre og stol på HERREN!
Duengnah hmueih te nawn lamtah BOEIPA dongah pangtung lah.
6 Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys!
Ulae kaimih a then aka tueng thai eh aka ti khaw yet. Aw BOEIPA na maelhmai kah a aa neh, kaimih soah han tue lah.
7 HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.
Cangpai neh misur thai a thawt tue vaengkah lakah ka lungbuei ah kohoenah nan paek.
8 I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.
BOEIPA nang bueng daengloh, kai he ngaikhuek la kho nan sak sak dongah, ngaimong la ka yalh vetih ka ih puei ni.
