Salme 4
1 (Til sangmesteren. Med strengespil. En salme af David.) Svar, når jeg råber, min Retfærds Gud! I Trængsel skaffede du mig Rum. Vær nådig og hør min Bøn!
Katoeng kruek zaehoikung hanah, katoeng Neginoth hoi sak koi David ih Saam laa. Aw ka toenghaih Sithaw, kang kawk naah na oi pae ah: dawnraihaih hoi ka oh naah monghaih nang paek; lawk ka thuih naah, tahmenhaih hoiah nang tahngaih pae.
2 Hvor længe, I Mænd, skal min Ære skændes? Hvor længe vil I elske Tomhed, søge Løgn? (Sela)
Aw kaminawk, ka lensawkhaih hae nasetto maw azat nang paw o sak han vop? Nasetto maw avang ai hmuen to na palung o moe, lok amlaihaih na pakrong o han vop? (Selah)
3 Vid dog, at HERREN er mig underfuldt god; når jeg påkalder HERREN, hører han mig.
Toe Sithaw panoek kami loe Sithaw mah Angmah hanah pahoe boeh, tiah panoek oh: anih to ka kawk naah Angraeng mah na pathim tih.
4 Vredes kun, men forsynd eder ikke, tænk efter på eders Leje og ti! (Sela)
Tasoeh takuenhaih hoi om oh loe, zaehaih sah o hmah: iihkhun nuiah nang song naah, anghngai o duem ah loe, palung hoiah khopoek oh. (Selah)
5 Bring rette Ofre og stol på HERREN!
Katoeng hmuenpaekhaih to sah oh loe, Angraeng to oep oh.
6 Mange siger: "Hvo bringer os Lykke?" Opløft på os dit Åsyns Lys!
Mi mah maw aicae han kahoih hmuen patuek tih? tiah thui kami paroeai oh. Angraeng, na mikhmai aanghaih to kaicae nuiah amtuengsak ah.
7 HERRE, du skænked mit Hjerte en Glæde, større end deres, da Korn og Most flød over.
Cang to hak o moe, misurthaih hak o nathuem ih nihcae anghoehaih pongah doeh, ka palung thungah anghoehaih pop kue ah nang suek pae.
8 I Fred går jeg til Hvile og slumrer straks, thi, HERRE, du lader mig bo alene i Tryghed.
Kai loe monghaih hoiah kang song moe, ka iih han boeh: Angraeng, nang mah khue ni, ngan nang cuemsak.
