Salme 39

1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse er mig nær!"

Nai kan, pwe i ender wia dip ki lo i. I pan jali pena au ai arain en me japun o mi re i.

2 Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme Ord, men min Smerte naged,

I kadukiedier ai lokaia o nenenlar o jolar inda duen peren a ai kalokolok lalaudalar.

3 mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

Monion i karakaradar nan kapedi, o ma i pan tamanda mepukat, a rajon kijiniai lulada; i ap lokaia kida lo i.

4 Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

Main, kotin padaki on ia, me maur i pan imwijokela, o imwi pan ai ran akan, me i pan jamoer.

5 Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. (Sela)

Mani, ai ran akan dueta talap en pa en aramaj re omui; o maur i likamata jota meakot mo’mui. Melel aramaj, me kin keleki pein i, kin dueta adiniai.

6 Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.

Re kin alialu jili rajon mota, re kin katoutouki pein irail dodok mal. Re kin nanak pena ap jaja, ij me pan naineki.

7 Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.

Ari Main, ij me i en auiaui? I kaporoporeki komui.

8 Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Dårer!

Dore ia la jan dip ai karoj, o kom der mueid on, me pweipwei kan en kaurur kin ia.

9 Jeg tier og åbner ikke min Mund, du voldte det jo.

I pan nenenla o jota jar pajan au ai, pwe kom kotin wiadar.

10 Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.

Kotin katukiedi omui kaloko ia; pwe nai dupok kilar ai kalokolok pan lim omui.

11 Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. (Sela)

Ma kom pan kaloke amen pweki dip a, mom a kajelel ap pan juedala likamada man en mot kanala. O meid mal aramaj karoj!

12 Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.

Main kom kotin ereki ni kapakap, o mani ai likwir, o der japaimokid ni ai janejan, pwe nai japwilim omui men kairu o pweledan omui wei men dueta jam ai kan karoj.

13 Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til!

Kom kotin muei jan ia, pwe i en kelailada, mon ai pan kokowei o jolar mia.