Salme 39

1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse er mig nær!"

Nagra amanage hu'noe, kema hanufina kegava hu'ne'na, kema hu'zampintira kumira osugosue. Hagi Anumzamofoma amage'ma nontaza vahe'enema mani'nenuna, nagra nagira reaka hu'na kea osugosue.

2 Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme Ord, men min Smerte naged,

Hianagi nagra akohena nemanina knare zanku'ma nagima hamunki'na kema osu'na nemnugeno'a, narimpa kanazamo'a ome ra nehie.

3 mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

Ana zanku'ma antahintahima nehugeno'a, narimpa he'zamo'a teve arukru nehigeno, kema hu'zanimo'a amare amare nehie.

4 Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

Ra Anumzamoka nama'a kna ama mopafina mani'na vugahufi hunagesa huo. Mani'nama vanuankna hamprinka ketenka nasmio. Na'ankure knanimo'a tusiza huno aganere.

5 Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. (Sela)

Hagi kasefa hu'nama manisuankna eri atupa hankeno, Kagri kavurera amnezankna hie. Hagi vahe'motama tasimu'ma erita mani'zamo'a, magoke asimu'ma anteankna nehie.

6 Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.

Hagi tagra zagemo'ma rentegeno vahe'mofo ame'ma'ama fore'ma hiaza hu'nonankita, amuhoma huta eritruma hu'na zamo'a amnezankna nehie. Fenoma eritruma nehuna zana, ina vahe'mo erisantiharegahie ontahineta eritru nehune.

7 Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.

Hianagi menina nagra izanku amuhara hugahue? Nagra Kagriteke namentintia nehu'na amuhara nehue.

8 Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Dårer!

Hanki kumini'afintira nagu'nevazinka, atregeno neginagi vahe'mo'za kizazokago kea huonanteho.

9 Jeg tier og åbner ikke min Mund, du voldte det jo.

Hagi nagira hamunki'na kea osu manigahue. Na'ankure Kagra knazana nenamine.

10 Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.

Hianagi muse hugantoanki knazama nenamina zana hanki eritro. Hazenkema namina zamo'a tusiza huno nazeri haviza hianki natro.

11 Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. (Sela)

Hagi kumi'ma huna zante'ma knazama tamina zamo'a, zago'amo marerirfa zama antenonkeno hakanomo'ma tragama hiankna huno, tazeri haviza nehie. Maka vahe'mota tagra asimu'ma antegeno'ma vahe'mofo agipinti'ma amu'ma atiramiankna hu'nonankita, ame huta fanane hugahune.

12 Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.

Ra Anumzamoka nunamuni'a antahio! Naza huogu'ma zavi'ma netoana krafageni'a antahinamio! Zavi'ma netogeno'ma navunumo'ma nehiazana keamnea osuo. Na'ankure nagra nantu vahekna hu'na ama mopafina e'noankina nagehemo'zama hu'nazaza hu'na ko fri'na vugahue.

13 Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til!

Hanki karimpama ahenenantana zana natrege'na, osi'a knafina musena hu'na mani'nena fri'na va'neno.