Salme 39

1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse er mig nær!"

Inkeddengko, “Annadak ti ibagak tapno saanak nga agbasol babaen iti dilak. Busalak ti ngiwatko kabayatan nga addaak iti imatang ti dakes a tao.”

2 Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme Ord, men min Smerte naged,

Nagtalinaedak a naulimek; linapdak dagiti sasaok uray pay iti panangibagak kadagiti aniaman a nasayaat a banbanag, ket kimmarkaro ti sakitko.

3 mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

Bimmara ti pusok; idi napanunotko dagitoy a banbanag, simged daytoy a kasla apuy. Ket kamaudiananna, nagsaoak.

4 Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

O Yahweh, ipakaammom kaniak no kaano ti pagpatinggaan ti biagko ken pagleppasan dagiti aldawko. Ipakitam kaniak no kasano kaababa ti panagtalinaedko.

5 Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. (Sela)

Kitaem, inaramidmo a kasla laeng kaakaba dagiti imak dagiti aldawko, ket kasla awan aniaman iti sangoanam ti kapaut ti panagbiagko. Pudno, tunggal tao ket maymaysa laeng nga anges. (Selah)

6 Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.

Pudno a tunggal tao magmagna a kasla anniniwan. Awan duadua a tunggal maysa agdardaras nga agurnong iti kinabaknang uray no dida ammo no siasino ti mangawat kadakuada.

7 Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.

Ita, O Apo, ta ania ti ur-urayek? Sika ti kakaisuna a namnamak.

8 Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Dårer!

Pagballigiennak kadagiti amin a basbasolko: saannak nga aramiden a paga-angawan dagiti maag.

9 Jeg tier og åbner ikke min Mund, du voldte det jo.

Naulimekak ken saanmo a lukatan ti ngiwatko gapu iti inaramidmo.

10 Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.

Isardengmo ti mangsugsugat kaniak; nalapunosak iti danog dagiti imam.

11 Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. (Sela)

No disiplinaam dagiti tattao para iti basol, in-inut nga ibusem dagiti pigsada a kasla iti bu-ot. Pudno nga amin dagiti tattao ket alingasaw laeng. (Selah)

12 Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.

Ipangagmo ti kararagko, O Yahweh, ken denggennak; denggem ti sangsangitko! Saanka nga agbalin a tuleng kaniak, ta kaslaak gan-gannaet kenka, a kasla maysa a tao a naglibas a kas kadagiti amin a kapuonak.

13 Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til!

Ibaw-ingmo ti natadem a panagkitam kaniak tapno makaisemak manen sakbay a matayak.