Salme 39

1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse er mig nær!"

For the leader; for Jeduthun. A psalm of David. I vowed to watch my words, and sin not with my tongue, but to put on my mouth a muzzle, while the wicked were in my presence.

2 Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme Ord, men min Smerte naged,

I was silent and dumb, speechless: but my pain was stirred up.

3 mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

My heart grew hot within me; as I mused, the fire was kindled, till at last the words came to my tongue.

4 Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

“Teach me, O Lord, my end, and the sum of my days what it is. Let me know how transient I am.

5 Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. (Sela)

See! My days you have made but a span, and my life is as nothing before you. It is but as a breath that everyone stands: (Selah)

6 Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.

it is but in mere semblance we walk to and fro, and all our noise is for nothing. We heap up, and know not who will gather.”

7 Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.

And now, what wait I for, Lord? My hope is in you.

8 Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Dårer!

From all my transgressions deliver me; make me not the scorn of the fool.

9 Jeg tier og åbner ikke min Mund, du voldte det jo.

I am dumb, never opening my mouth, for this is your own doing.

10 Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.

Remove your stroke from off me: by the might of your hand I am spent.

11 Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. (Sela)

When you rebuke someone to punish their sins, you consume, like a moth, what they treasures. Everyone is only a breath. (Selah)

12 Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.

Hear my prayer, O Lord; attend to my cry for help. Hold not your peace at my tears. For I am but a guest of yours, a stranger visiting, like all my ancestors.

13 Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til!

Look away from me, let me smile again, before I die and am gone.