Salme 39

1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse er mig nær!"

Kuom jatend wer. Ne Jeduthun. Zaburi mar Daudi. Ne awacho niya, “Abiro ritora e yorena, kendo abiro rito lewa kik wach richo; abiro tweyo dhoga gi tol kinde duto ma joma timbegi richo ni buta.”

2 Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme Ord, men min Smerte naged,

To e seche mane ok awuo kendo alingʼ mos, kane ok awach gimoro amora maber, pek manie chunya nomedore.

3 mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

Chunya nodoko maliet e iya kendo kane amedo paro matut, to nomedo bedo malit; eka ne atingʼo dhoga mi awuoyo:

4 Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

Yaye Jehova Nyasaye, nyisa giko mar ngimana bende nyisa kar romb ndalona; mondo abed ka angʼeyo ni ndalona kadho piyo.

5 Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. (Sela)

Iseketo ndalona obedo machiek ka bad dhano; kar romb higni maga ok gimoro e nyimi, ngima dhano ka dhano en mana muya nono. (Sela)

6 Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.

Dhano en mana tipo makadho kata ka owuotho koni gi koni, orikni gi tijene mapile kayiem; ochoko mwandu mathoth ka ok ongʼeyo ngʼama obiro weyonegi.

7 Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.

To koro, yaye Ruoth, en angʼo ma amanyo? Genona aketo kuomi.

8 Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Dårer!

Resa kuom ketho maga duto; kik imi abedi ngʼama joma ofuwo jaro.

9 Jeg tier og åbner ikke min Mund, du voldte det jo.

Ne alingʼ alingʼa, kendo ne ok anyal yawo dhoga mondo awuo, nikech in ema isetimo ma.

10 Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.

Gol chwat ma isechwadago oko; goch ma lweti goyago ohinga.

11 Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. (Sela)

Ikwero ji kikumogi nikech richogi; itieko mwandugi mana kaka thuth tieko oduma, dhano ka dhano en mana muya nono. (Sela)

12 Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.

Winj lamona, yaye Jehova Nyasaye, chik iti ni lamona ma adwarogo kony; kik idin iti ne ywakna, nikech adak kodi mana ka japiny moro, an mana wendo kaka kwerena duto ne gin.

13 Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til!

We ngʼiya, mondo achak abed moil kendo kapok adar aweyo pinyni mi alal e wangʼ ji.