Salme 39

1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse er mig nær!"

大衛的詩，交與伶長耶杜頓。 我曾說：我要謹慎我的言行， 免得我舌頭犯罪； 惡人在我面前的時候， 我要用嚼環勒住我的口。

2 Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme Ord, men min Smerte naged,

我默然無聲，連好話也不出口； 我的愁苦就發動了，

3 mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

我的心在我裏面發熱。 我默想的時候，火就燒起， 我便用舌頭說話。

4 Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

耶和華啊，求你叫我曉得我身之終！ 我的壽數幾何？ 叫我知道我的生命不長！

5 Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. (Sela)

你使我的年日窄如手掌； 我一生的年數，在你面前如同無有。 各人最穩妥的時候，真是全然虛幻。 (細拉)

6 Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.

世人行動實係幻影。 他們忙亂，真是枉然； 積蓄財寶，不知將來有誰收取。

7 Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.

主啊，如今我等甚麼呢？ 我的指望在乎你！

8 Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Dårer!

求你救我脫離一切的過犯， 不要使我受愚頑人的羞辱。

9 Jeg tier og åbner ikke min Mund, du voldte det jo.

因我所遭遇的是出於你， 我就默然不語。

10 Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.

求你把你的責罰從我身上免去； 因你手的責打，我便消滅。

11 Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. (Sela)

你因人的罪惡懲罰他的時候， 叫他的笑容消滅，如衣被蟲所咬。 世人真是虛幻！ (細拉)

12 Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.

耶和華啊，求你聽我的禱告， 留心聽我的呼求！ 我流淚，求你不要靜默無聲！ 因為我在你面前是客旅， 是寄居的，像我列祖一般。

13 Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til!

求你寬容我， 使我在去而不返之先可以力量復原。