Salme 39

1 (Til sangmesteren. Til Jedutun. En salme af David.) Jeg sagde: "Mine Veje vil jeg vogte på, så jeg ikke synder med Tungen; min Mund vil jeg holde i Tømme, så længe den gudløse er mig nær!"

“Katohna chunga chingthei tah in thil bol ing kating, kathusei doh chenga chonseponge. Kavel a Elohim Pathen ginglou ho aumteng kalei kakituh tang ding ahi” tin kei le kei kakihou ve.

2 Jeg var stum og tavs, jeg tav for at undgå tomme Ord, men min Smerte naged,

Hinla hitia thipbeh a kaum a thupha jeng jong changkhat cha seilouva kaum chun kalung sunga lung gimna akhoh secheh in ahi.

3 mit Hjerte brændte i Brystet, Ild lued op, mens jeg grunded; da talte jeg med min Tunge.

Kalunga kagelbe chan in kalung gimna akhoh cheh in, hiti chun seilou in kaum theipon ahi:

4 Lær mig, HERRE, at kende mit Endeligt, det Mål af Dage, jeg har, lad mig kende, hvor snart jeg skal bort!

“Yahweh Pakai leiset a kahinkhohi ichan a chom hitam neihin hetsah jing in, kahin nikhohi akisim jinghi neigeldoh sah in, kahin kho iti chom hitam?

5 Se, i Håndsbredder målte du mine Dage ud, mit Liv er som intet for dig, som et Åndepust står hvert Menneske der. (Sela)

Nangin kahinkhov hi ichangeija chom a nasem hitam kakhut phang sangin jong asaojo poi. Nang dingin kahinkho lhum kei jong hi haikhat bou ahi soh tan, Mihem hinkho khat cheh jong hi haikhat cheh bou ahi.”

6 Kun som en Skygge er Menneskets Vandring, kun Tomhed er deres Travlhed; de samler og ved ej, hvem der får det.

Mihem hinkho hi milom kitol bang bep bou ahin, kisah lunggim naho jong hetman lou kah in akichai loi ji tai. Gou ikhol khom un, kon ahin manding ham jong ihe doh ji pouve.

7 Hvad bier jeg, Herre, da efter? Mit Håb står ene til dig.

Hijeh chun Yahweh Pakai hoi a kinep na kakoi ding ham? Nanga bou kakinep na aum e.

8 Fri mig for al min Synd, gør mig ikke til Spot for Dårer!

Kaset bolnom na a kon in neihuh doh in, mingol ho neinoise sah hih in.

9 Jeg tier og åbner ikke min Mund, du voldte det jo.

Keima na ansung a thipchet in kaum e; imacha jong kasei louding ahi.

10 Borttag din Plage fra mig, under din vældige Hånd går jeg til.

Ahinla Yahweh Pakai nei engbol hih in! Nakhut gu dounan kachao lhagam tai.

11 Når du tugter en Mand med Straf for hans Brøde, smuldrer du hans Herlighed hen som Møl; kun et Åndepust er hvert Menneske. (Sela)

Kachonset u suhdih na dia neijep tengu le, kasah lut u chonsetna chu nget in aneh bang in ajun lhaji tan ahi. Tahbeh in mihem khat cheh hi haikhat bou ahi.

12 Hør, o HERRE, min Bøn og lyt til mit Skrig, til mine Tårer tie du ej! Thi en fremmed er jeg hos dig, en Gæst som alle mine Fædre.

O Yahweh Pakai kataona ngai in lang panpi ngaija kataona neingai pih in! kamit lhi lon nah sah mon koi hih in, ajeh chu keima hi namaljin bou kahin, kema masang a kapu kapa teu bang a kholjin vahle kahi bouve.

13 Se bort fra mig, så jeg kvæges, før jeg går bort og ej mer er til!

Hiche leiset hinkho hi kadalhah a kahin kho abei masang kakipa a kanui kit na din nalung han na, nagim bol na ho toh neichom khen in.